Festivalnyt

Sugababes kommer til Skive Festival

Det første store internationale navn er klar til at “hoppe” på plakaten til Skive Festival.

Glæd dig til at opleve Engelske “Sugababes”

I original besætning bestående af Keisha Buchanan, Mutya Buena og Siobhán Donaghy.

Gruppen blev dannet i 1998 og bestod af de tre fjortenårige veninder fra London, og efter skiftende medlemmer gik gruppen i opløsning i 2012, men er nu blevet gendannet af de 3 originale Sugababes.

Den glade trio har allerede arbejdet hårdt på at skabe nyt materiale, der vil begejstre deres mangeårige dedikerede fans og tiltrække en bredere lytterskare.

Sugababes har tidligere haft utallige hits på musikscenen, herunder “Push the Button”, “Round Round” , “About you now” , “Ugly” , “Overload” , “Stronger” , “Too Lost In You” , “Red Dress” , “In The Middle” og “Freak Like Me”, der dominerede internationale hitlister.

I hjemlandet England opnåede de seks #1 singler, hvilket er det næststørste antal for et girlband, kun overgået af Spice Girls. I Danmark havde gruppen ligeledes stor succes på hitlisterne, og dansegulvene.

Gruppen har på stående fod udgivet syv albums og ét opsamlingsalbum, og har over 100 millioner visninger på Youtube, bare på deres 3 største hits.

Deres karakteristiske sound og energiske liveoptrædener har gjort dem til pionerer inden for popmusikgenren, hvor de har optrådt på nogle af Europas største Festivals.

Sugababes er i øjeblikket i studiet, hvor den nye musik, der er under udvikling, lover at lægge sig i tråd med Sugababes ‘fortidige succes og samtidig udforske nye spændende lyde. Trioen er begejstret for det nye kapitel, de er ved at skrive, og ser frem til at dele deres musikalske vision med deres elskede fans. De forventes at offentliggøre deres første single tidligt næste år, efterfulgt af et album senere på året, og så må vi se om det bliver inde Skive Festival første weekend i Juni.

Vi er glade for igen at kunne få udenlandske kunstnere til Skive Festival, og der er flere på vej, fortælle Festivalformand, Michael Eiskjær.

I alt skal vi have 40 Kunstnere på scenerne, så der kommer mange flere offentliggørelser, og i øvrigt også nogle nyheder pladsmæssigt.

Indtil nu er følgende navne offentliggjort til Skive Festival 2024, de er:

Sugababes
Suspekt
Rasmus Seebach
Infernal
Carpark North
Hugorm
Top Gunn
HEDEGAARD
Italobrothers
Ida Laurberg

Hvem håber Du bliver det næste navn på plakaten.

Festivalen løber af staben fra den 30. maj – 1. juni 2024, og som de andre 30 år, på Strandtangen i Skive, hvor der i år er 14000 billetter sat til salg.

Opslag 2024 Sugababes