Din Festival

Smuk start på GrimFest

1 / 123

Solen skinnede og humøret var højt da GrimFest åbnede for den 21. udgave af en festival, der har svært ved at leve op til sit navn. Der er snarere tale om en stor havefest der foregår i smukke omgivelser ved Grimhøjgård i det vestlige Århus.

Dagens optrædende var bl. a. de efterhånden gamle drenge fra Laid Back, som med afslappede beats passede perfekt som første band under den blå himmel. Cumbian Colors spillede i den grad op til dans med latino-rytmer og smittende energi. Baal gjorde hvad de gjorde bedst, i hvert fald lige indtil strømmen i en kort periode forsvandt, men så var der til gengæld tid til fællesskål. Også Angående Mig, Guldimund, LuckyPause og Benny Jamz var at finde på torsdagens program.

Med 4500 solgte billetter kan festivalen for første gang melde totalt udsolgt. Det kan mærkes for køerne både til indgang og madboder var lange. Men det gjorde dog ikke noget for den gode stemning. GrimFest må igen siges at være en stor succes!

Se billeder fra festen herover.

Foto: Malene Vinge Jakobsen & Klaus Dreyer / Eventfotografi.dk

 

Din Festival

Se flere artikler