Det har været tre helt fantastiske dage ude på KærligHeden, hvor morgendagens stjerner for alvor har vist at der er liv i vækstlaget og fremtiden er lys for livemusikken med de musikalske talenter.
Sent tirsdag aften kunne vinderen af årets LiveCamp så findes det blev Von Quar.
Von Quar skriver dansksproget hooligan rockmusik med et univers af hypnotiserende synths, hårdtslående trommer og højtråbende vokaler fra nationalsporten.
Når Von Quar skal optræde i Bøgeskoven, kan du forvente at de river dig ind i et elektronisk hooligan raveparty, med et sidespark fra punken og dens råhed samt melodier, der hænger ved.
Foto: Klaus Dreyer/Smukfest.
Tak Rock Talentprise
Tak Rock Talentprisen gik til Annika. Hun er lige nu aktuel med sin single ‘Knuser Hjerter’ er indbegrebet af ungdommens stemme. Hun siger selv, at hendes lyriske univers handler om alt det man føler og oplever som ung pige. At forelske sig, blive såret, når man sårer tilbage, fucker op, fusker rundt, griner og græder.
“Jeg prøver at skrive om det der rammer mig, så jeg kan mærke, at musikken betyder noget” lyder det fra Annika.
Annika startede sin karriere på TikTok, hvor hun har flere millioner views. Hendes lyd kommer fra soul og R&B, og er inspireret af kunstnere som Amy Winehouse og Alicia Keys. Mens hendes ubesværede lyrik og lettere melankolske tone og eftertænksomhed trækker på inspiration fra danske artister som Hans Phillip og Artigeardit.
Nu kan vi se frem til at opleve både Von Quar og Annika i Bøgeskoven når der fra i dag for alvor gå løs på Danmarks Smukkeste Festival.
Læs også: