Hvis du går rundt og glæder dig til, at du lige skulle opleve den dygtige Drew Sycamore på én af årets festivaler eller sommerkoncerter, må vi desværre nok skuffe dig en smule…
Drew har netop selv, på sin Instagramprofil, fremvist en sund og glad mavebule og annonceret, at hun og manden Mathias Kolstrup bliver forældre, til hvad vi her på redaktionen, forventer bliver et både sundt, velskabt og talentfuldt barn, engang sidst på sommeren.
I hvert fald tegner det til, at både forårets og sommerens mange koncerter er blevet aflyst, for at give den kommende mor fred og ro til at føde.
Om det påvirker hendes kommende albumudgivelse, vides endnu ikke, men vi håber da, at der vil være plads til musikken alligevel.
Du kender selvfølgelig de talentfulde forældre fra et væld af gode musikoplevelser, men nu skal de altså også til at vænne sig til forældrerollens mange spændende aspekter.
Vi her på redaktionen er rigtigt glade på familiens vegne og ønsker dem alle det bedste
-både med fødslen, forældreskabet og den kommende musik.

Læs også: