Clear Blue på Aarhus Teater, slår døren ind !

Det er vanvittigt godt, det de nye huskunstnere instruktør Carolin Oredsson, scenograf og kostumedesigner Josefine Thornberg-Thorsøe laver på Århus Teater.
3. gange i træk har jeg med ærefyldt respekt, forladt Studio scenen, rusket, rystet og berørt af virkelig godt teater.
Derude, Kirstens hævn og nu Clear Blue er de tre forestillinger fra Studio scenen på Aarhus Teater, vi fra Music Magazine har set og anmeldt.
Temaet for de to huskunstnere er den tynde grænse mellem virkelighed og fantasi – måske bedre oversat til: Muligheden for, at hører og se, hvad der foregår, når vi letter på hjerneskallen og er helt med inde der, hvor tanker og følelser har frit spil, uden filter. 

Det er det allerbedste lurer-teater.

I denne forestillingen træder vi ind i et firkantet clearblue/babyblåt univers, hvor både vægge og gulv er malet.
Der er publikumsstole opsat lidt udfra væggene og i midten er der en firkantet scene, holdt helt i hvide klinker, hvor skuespiller Mette Døssing sidder i bar røv på toilettet, klar til at tisse på graviditetstesten.
Scenen er sat på café toilettet hvor hendes one-night stand står, spændt, lige udenfor døren og holder vagt.
Vi er helt med der, hvor der er angst og forventning.

Sonja Ferdinand har skrevet et stykke hvor handlingen er på 3 minutter, de 3 minutter det tager for en test, at vise to streger for gravid, eller én streg, for ikke gravid.
Tankespindet tager 70 minutter og det ved vi jo godt.
Nogle gange tager det flere dage og uger, sådan et tankespind.
Her stikker stykket helt af, på den virkelig sjove og geniale måde, vi rives rundt i tankerne og er både i:
-vuggestuen
-vennereaktionen
-hjemme i lejligheden
-på landet i det nykøbte hus
-i nyhederne
-i køen på toilettet
-mødet med nabo landmanden
-hos lægen
-i banken
-med ejendomsmægler ude og se på lejlighed
-hos præsten
-på plejehjemmet
-evakueringssituation

Samtidig er der besøg af teenagedatteren, perfekt spillet af Solvej Sonne Horn som ikke er særlig vild med ideen om, at blive til, hvilken teenagedatter er det? Godt set, og hendes stemme er klarsynet alt-fortæller i meget der opleves, en skarp stemme til (måske kommende) mor, i hendes valg om, liv der skal blive til eller ikke blive til.
Der er kæmpe overskud i teksten og stykket er skide skægt.
Thorbjørn Hedegaard har fået alle de sjove roller og lever dem helt ud, så vi ville kunne drukne i grineflip, hvis ikke tempoet i forestillingen var så stram.
Det er befriende så meget latter jeg kunne nå, på de 70 minutter.
Jeg havde ingen forventning om, at blive så godt underholdt til et teaterstykke om valget om at få børn eller ej.
Men hold da op, jeg overvejer seriøst, om ikke jeg skal se det, én gang til.

Mette Døssing og Emil Busk Jensen spiller super troværdigt, parret som er, eller ikke er, på vej ind i et parforhold og forældreskab, en stor beslutning efter et one-night stand.
Parforholdet og relation mellem mand og kvinde, samt samfundet, får sig én over nakken i hænderne på dramatiker Sonja Ferdinand.
I det hele taget, det at være kvinde, gives der et særligt indblik i.
Det åbner forhåbentlig øjne fra “det stærke køn” jeg går ialtfald fra forestillingen med rank ryg, at være kvinde er motherfucking badass!!
Det er så vigtigt, at der gives indblik i, hvor mange forventninger, valg og situationer en kvinde skal igennem på et liv.
At føde er “bare” et af dem.
Derudover kommer der det, om man kan få børn.
Om man vil have børn.
Hvornår man skal have børn.
Med hvem man skal have børn.
Alle de undersøgelser man går igennem.
Derefter hele parallel livet til resten af samfundet, når man har fået barnet, som kan være ganske surrealistisk og ensomt, pyntet med mangel på søvn og brystbetændelse. Det kan vælte den mest robuste.

Teksten er flere gange så god, at jeg får lyst til, at lave noter og samle på sætninger, det er svært at nå, for der er så mange overraskelsesmomenter og det er en forestilling, hvor du ikke vil gå glip af mere end når dine øjne som blinker.
Gentagelsen af “er du ok”? (simpel men genial) referencer til farven beige og hele dens symbol værdi. Overbebyrdede, underbemandede (om pædagogen i vuggestuen) Enter baby  “Jeg vil gøre alt for dig” skriger moderen – “du kan vælge at lade være” svarer barnet igen osv osv.

Det at der sættes fokus på, at valget med at få børn – er lykken. Not!
Det at der sættes fokus på, at valget om ikke at få børn, er lykken. Not!
Det er spot on.
Det kan være lykken, men på ingen, absolut ingen måde, så sort/hvidt som vi forventer og ikke lærer noget om, før vi står der og gennemlever det (for alle der får børn eller ikke vælger det eller ikke kan)
Så ja, døren slås ind eller måske skulle jeg skrive, at der slås hul indtil tankevirksomhed som åbner døre til mer-viden og forståelse -og det hul, står bogstavelig talt tilbage og “larmer” da vi forlader salen, efter stående applaus til en succesfuld premiere aften 15/5 kl 19:30.
Forestillingen kan ses indtil 11/6.

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.