Fredagens åbner på Jelling Musikfestivals Store Scene var et band, der måske kunne forene den åbenlyse segmentering, som selv en blind kan se angående musikprogrammets overordnede profil. For lange pauser på scenerne og for få alternativer til de mange nybegyndere, der præger billedet. Måske her var en chance for at lokke boomblastergenerationen ud af teltene til andet end døgnfluementaliteten, som har præget line up’et og har fået traditionsgæsterne til at føle sig snydt – med rette! Ansvaret for generationsforening var lagt i hænderne på et ensemble, som udelukkende spiller covernumre.

Sceneskifte lykkedes

Sidste år fik de skabt en kæmpe fest, der nærmest føltes intim på Teltscenen. I år skulle Disney-fanatikerne fra Luftens Helte så stå på mål på Store Scene. Ville de briste eller bære? Min mavefornemmelse var ganske god, for alene målt på sidste års SmukFest, hvor Luftens Helte var placeret på den minimalistiske The Hood-scene, skabte de så meget trængsel, så en opgradering kun ville være på sin plads. Vejret viste sig i dag fra sin værste side med konstante byger eller enerverende støvregn. Det satte altså lige en dæmper på festlighederne, selvom der var mødt ganske mange op til et skud barndomsnostalgi. Transformationen kunne erklæres bestået, men det var svært at få liv i publikum, der havde travlt med at skutte sig under regnslag og lunt tøj.

Potpourri er hvad, vi kan li’

Regnen kunne Luftens Helte selvsagt ikke gøre noget ved. De kunne i stedet postulere, at “Havet Er Skønt” (Den Lille Havfrue) og dermed bevise, at vand ikke var på det store orkesters liste af frygt. “Vindens Farver” fra Pocahontas blev aldrig den helt store synge med-sekvens, som den ellers ofte er. Publikum havde langt mere travlt med at klapre tænder og glemme alt om, at bevægelse hjælper mod forfrosne lemmer. “Hvem Vil Ikke Gerne Være Kat” fra Aristocats blev overdramatiseret fra scenen, og havde ingen effekt hos børn og barnlige sjæle. Det skulle der heldigvis blive lavet om på kort efter. Publikum blev bedt om at forestille sig at klokken var 19 på en fredag aften, og så fik vi ellers det helt store potpourri af Disney Sjov-vignetterne. “Bubbibjørnene”, “Nøddepatruljen”, “Rip, Rap og Rup På Eventyr” og hvad de allesammen hedder. Det satte futterne i gang og adskille småkravl blev løftet op på forældreskuldre og vuggende svunget i 1. sals højde. Her er Luftens Helte allerbedst.

Publikum var ikke “på”

Siden fulgte flere klassikere fra Herkules, Frost, Junglebogen og Tarzan, mens størst genklang fandtes på “Hakuna Matata” fra Løvernes Konge. Undervejs summede publikum nu frem og tilbage over pladsen foran Store Scene. Nogle gik derfra, og andre kom til. Måske var tidspunktet for Luftens Helte ikke lige det bedste. Klokken 13 på tredjedagen er måske lige at forlange for meget af publikum, men de forskellige mikrofonsvingere på scenen var heller ikke lige så energiske og opildnende, som det var tilfældet sidste år. Luftens Helte får dog samme karakter som i 2024 – alene fordi de, trods alt, beviste, at de kunne tiltrække en forholdsvis stor folkemængde, men der er ingen tvivl om, at koncerten sidste år i langt større grad er en af dem, man husker.

★★★★☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen