I anledning af festivalens 20 års jubilæum blev alle gæsterne inviteret til et kæmpe fyrværkerishow kl. 00.15, kort før Hugorm trådte op på Anlægsscenen til et fængslende show! Gæsterne talte sammen ned fra 10, og på himlen bredte sig et langt fyrværkerishow, som var et ægte jubilæum værdigt.
Foto: Claus Sall
Ildshow i Anlægget
The Minds of 99 sørgede for at varme godt under festivalgæsterne, da de spillede ‘Stor som en sol’ og fyrede ild af på B-scenen og siderne af scenen. Det blev hedt! I slutningen af deres sang ‘Fuglebur’ overraskede de også med fyrværkeri. En koncert fyldt med overraskelser og en storsyngende Nils Brandt, der også fik hilst på mange festivalgæster i øjenhøjde.
Musiknavne af kaliber
På festivalens sidste dag blev det for niende gang i festivalens historie tid til at give den maks gas og skråle ‘weee will, weee will, rock you’ med Queen Machine! De er hermed blevet festivalens mest bookede artist. Derefter trådte Christopher op på Anlægsscenen, stærkt efterfulgt af The Minds of 99 og til at lukke og slukke hovedscenen: Hugorm. Sikke et program!
Foto: Chadt Charlton
Læs også: