Benjamin Hav har for længst cementeret sig som en af landets mest originale artister og har høstet massiv ros for sine kompromisløse liveoptrædener med Familien. Den 31. januar udgav han sit nye album Jeg vil bare gerne være et godt menneske, men det er ikke let. Samarbejdet derfra med Lukas Graham på singlen “Du ligner din mor” har tilbragt flere måneder på radio- og hitlisterne som én af landets mest spillede sange og blev nomineret til Lytterhittet ved årets P3 Guld.
Som altid har Benjamin Hav sit trofaste musikalske dreamteam, Familien, med sig, når de til sommer rammer Fyrfest på en bølge af fest, samba og musikalsk overskud. Sammen puster de nyt liv i sangene med vilde liveversioner, stærke visuelle greb og et samlet udtryk, der ender et sted mellem musikalsk højklasse og ren, uimodståelig fest.
Og hvis man spørger frontfiguren selv, bliver netop denne sommer én for historiebøgerne:
“Sommeren 2026 bliver den største danske sommer i 100 år. Familien og jeg kommer flyvende ind på festivalerne på en bølge af eufori. Danmark er verdens bedste land og jeg glæder mig til at kigge familien Danmark direkte i øjnene. Stirrekonkurrence. Jeg kigger aldrig væk,” fortæller Benjamin Hav.
Med dagens offentliggørelse er programmet for Fyrfest 2026 nu komplet. Publikum kan glæde sig til en sensommerdag med fællesskab og store musikoplevelser, når syv af landets stærkeste navne indtager Dyrskuepladsen lørdag den 29. august 2026.
Program for Fyrfest 2026:
Aphaca
Benjamin Hav & Familien
Malte Ebert
Medina
Mumle
Thomas Helmig
Tobias Rahim
Billetsalget til Fyrfest 2026 er i gang på fyrfest.dk.
Læs også: