Bandets nye kapitel begynder med singlen Deep Blue, og koncerten bliver en del af bandets hidtil mest omfattende headline-tour.
Future Palace har de seneste år gjort op med alle idéer om, hvad post-hardcore og alternativ metal “skal” være. De finder nye rum i genren, nye kontraster, nye måder at skifte mellem det skånselsløse og det skrøbelige. Det er her, Maria Lessings gennemtrængende vokal møder cinematic produktioner, stormfulde guitarflader og rå scream-udbrud, der ligger side om side med melodier, som bliver hængende længe efter sidste tone.
Deres fanskare har taget form på tværs af kontinenter. Den store europæiske headline-tour i 2024/2025 resulterede i udsolgte og opgraderede shows over hele Europa. Nu sætter Future Palace tempoet yderligere op. Deep Blue Tour 2026 tæller 29 shows i 15 lande, og touren cementerer deres position som et af de mest spændende navne i den europæiske alternative metal-scene lige nu.
BILLETINFORMATION
OM FUTURE PALACE
Future Palace kommer fra Berlin og består af vokalist Maria Lessing, guitarist Manuel Kohlert og trommeslager Johannes Früchtenicht. Deres musik bevæger sig i et spændingsfelt mellem alternative metal, post-hardcore og cinematiske elektroniske produktioner. Bandet er særligt kendt for deres kontrastfulde univers, hvor voldsomme følelsesudbrud møder stille eftertænksomhed, og hvor lyrikken beskæftiger sig med mentale kampe, sårbarhed og menneskets indre spændinger.
Læs også: