Mærk varmen

Bandet går på scenen direkte på klokkeslæt og det er vist det eneste, som var ret så dansk, alt andet var en svedig musikalsk, New Orleans autentisk, oplevelse én, af slagsen.
Cafè Støj har igennem årene vokset sig godt fast i stampublikumet, et elsket sted at opleve al slags musik og gør sig særligt egnet til  jazz og blues.
Det er et meget intimt spille/spisested hvor man kommer hinanden ved og hvor betjeningen er familiær imødekommende og hjertelig.

På de 6 kvadratmeter scenen max er, er det lykkes bandet at komprimere plads til en smuk bas med de karakteristiske f-huller, et helt trommesæt og et elorgel.
Stefan Ringives blæseinstrumentet når langt udover scenekanten og havde personalet ikke rykket det lange fællesbord, en tak tilbage, så ville der have været trombone i øllen.
Ole Skipper sidder i vindueskarmen og en del publikum er så tæt på, at de kan række ud og rører dem.

Min sweater som er god til aftens kølige cykeltur på vej til “Støj” rammes af massiv varme, så snart jeg træder ind på spillestedet.
Her har der været stemning længe.
Et stort selskab har “købt” stedet og vi andre som støder til, får listet ekstra pladser ind.
Der er altid plads til én til på Cafèen, selvom her er fuld hus.
Efter de første to numre, går den kendte musiker Esben Just i baren, ikke efter øl, men for at få slukket for aircondition.
Vi skal svede igennem, for som han siger, vi kan altså ikke sidde der og mærke varmen – (musikken) og fryse, det hænger ikke sammen.
Det er et vidunderligt greb, fra en mand hvis nyeste udgivet LP netop er indspillet i musikkens by, New Orleans med et vaskeægte lokalt brass orkester.
Lp’en bærer samme navn som byen.

Så hvis ikke vi havde varmen før, så skal jeg da lige love for, at vi sveder igennem med bandet og på den måde, udvider stedet sig til at gå fra forår til sommer, fra Aarhus til Sydstat.
Det støtter det velspillede band op om.
Det svinger og hvert medlem står særligt ud med deres musikalitet.
De er meget tydeligt hver deres egen og det får vi også lov at nyde i hver deres jam, fra hver deres professionelle virke.
Det er en fryd.
Lyden bølger rundt om os og feel good blues som begejstre, får stemningen til at stige i lokalet.
Det er så blæret musik serveret med overskud og teknisk snilde.
Vi spænder sikkerhedsselen og lader os fører med, så selvom vi skal udfylde samtykke erklæringer inden vi rækker ud efter hinanden, er Just Allstars hot opvarmning til en varm nat til de, som har den mulighed at gå hjem med. 

Scenen lyses op af pulserende kulørt lys, der i takt med musikken skifter farve, mikrofonstativer er gejlet op med farverige pomponer på snor, og kelimtæppet samler scenen med dets rustrøde grundfarve i mønsteret.
Der lukkes øjne flere steder, på den der karakteristiske måde, hvor man ved, at det er for at nyde musikken ekstra meget, mens kroppen svajer med.

Særlig Esben Just ser skarp ud med sit nyanlagte overskæg, nålestribet jakkesæt, hvid satin skjorte og farverig halskæde.
Som Egon i front med Olsenbanden leder hans stemme os aftenen igennem, med glimt i øjet og drysser med remindere til livet, som skal leves.

Indimellem er der gejlet og heksblæsende tempo som varieres med heartfelt indlevelse nede i tempo og vi opfordres til at glemme alt om p-bøder og give os hen.
Vi er virkelig varmet op og at få folk til at danse på Café Støj, har jeg ikke oplevet før.
Esbens ben danser med, under el-orglet og gulvet ryster under os.
Musikken er af den slags, som aldrig stopper og som vi ikke har lyst til at gå hjem fra.

Både i pausen og efter koncerten er Esben Just noget af et mandeplaster.
Der er stor respekt om hans og bandets virke og det er med hurra stemning vi godt varmet igennem, vender hjem i den kølige forårsaften.

6 stjerner til en svedig aften, som var noget af en livgivende indsprøjtning.

Setliste: 

Come with me
Monte video
Nøgne buske
Venter i et kryds
Let me love you
St. James
Olsen Banden/Heksebryg
Dannevang
Stop nu op 

Pause

Bryggen
Porky way
Just a loser
No no
Carnival
Tottie Ma
Never Sunshine

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg