Det er officielt: Der er ikke en eneste billet tilbage til SPOT 2026. Festivalen kan således se frem til endnu en udsolgt udgave, når musikken fylder Aarhus de første par dage af maj.
Festivalen selv er begejstret. »Vi glæder os så meget til at se jer alle sammen rundt omkring ved scenerne i weekenden,« lyder det fra arrangørerne.
Se hele programmet
Spilleplanen for hele festivalen og de mange scener kan ses på festivalens hjemmeside, som du finder lige HER.

Læs også:
Sådan henter du dit armbånd
Armbåndsombytning foregår på broen i midten af Aarhus Congress Center. Sørg for at møde op inden for åbningstiderne:
Torsdag 30. april: kl. 16:00–22:00
Fredag 1. maj: kl. 11:00–22:00
Lørdag 2. maj: kl. 11:00–22:00
Kan du ikke komme alligevel?
SPOT har ikke et officielt videresalgssystem, men det er fuldt lovligt at sælge sin billet videre – dog må den ikke sælges dyrere, end hvad den oprindeligt kostede. Det er heller ikke nødvendigt at skifte navn på billetten: en videresolgt billet er gyldig, som den er.
Er du omvendt i tvivl om, hvorvidt en billet, du har købt af en anden, er ægte, kan du kontakte festivalen direkte på info@spotfestival.dk.
SPOT FESTIVAL 2026
Dato: 1. maj– 2. maj 2026
Sted: Afholdes i Aarhus – med Aarhus Congress Center, Musikhuset og Volume Village som nogle af de centrale venues, og med scener spredt rundt i byen.
Armbåndsombytning: Broen i midten af Aarhus Congress Center
Spørgsmål: info@spotfestival.dk
Læs også: