Benny Jamz kommer ikke til at optræde på Grøn 2026. Det meddeler arrangørerne Tuborg og Muskelsvindfonden i dag, hvor de oplyser, at beslutningen er truffet i lyset af den retssag, rapperen aktuelt er involveret i.
— Vi kender ikke retssagens endelige udfald, men vi har vurderet, at det er den bedste løsning for alle. Vi arbejder på højtryk på at finde en ny artist til sommerens program, som vil blive offentliggjort inden længe, siger indsamlingschef i Muskelsvindfonden Theis Petersen.
Arbejdet med at finde en afløser er allerede i gang, og den nye artist offentliggøres snart. Grøn 2026 er en udsolgt turné, der besøger otte danske byer fra den 16. til den 26. juli.
Alle billetter er fortsat gyldige. Yderligere information om festivalen samt videresalg af billetter findes på groenkoncert.dk.
Læs også: