Galleri
Hansted Live 2026: Fællessang med Den Danske Sommer og Magi i Luften.
Svendborg lagde igen hus til musikfestivalen, der bød på alt fra dansk poprock til sømandssange og en svedig finale. Se her billederne fra fredag g lørdag ved Hansted Live.
Endnu en udgave af Hansted Live er skrevet ind i historiebøgerne, og festivalen leverede tre dage med musik, fællessang og stemning i topklasse i Svendborg.
Fredag: Fra hopla til sømandssange
Fredagen bød blandt andet på Rasmus Bjerg i rollen som John, mens Katinka var i hopla-humør. Birthe Kjær og Feel Good Band fik hele forsamlingen med på fællessang, ikke mindst hyldesten til den danske sommer. Herefter overtog Magtens Korridorer scenen med en picnic-fortælling om et forhold, der var gået skævt, inden alle igen sang med – denne gang på “Nordhavn Station”. Aftenen sluttede maritimt, da Sømændene sendte sømandssange ud i sommernatten.
Læs også:
Lørdag: Dansk pophistorie og magi i luften
Lørdagen stod i dansk musikhistories tegn med navne som Luftens Helte og Wafande på plakaten. Med Heidi Degn på vokal fik Svendborg samtidig en ordentlig omgang Halberg, og publikum sang med på klassikere som “Mandagsstævnemøde”, “Brændende læber” og “Jeg vil la’ lyset brænde” – men det var særligt “Magi i luften”, der satte sit præg på aftenen. Patina fik samtidig endnu en anmelder op af stolen og bekræftede deres ry som et stærkt liveband.
Burhan G satte det svedige punktum
Festivalen sluttede for fuld udblæsning, da Burhan G rundede Hansted Live 2026 af. Mange var med på “Du må godt smide trøjen igen”, og Burhan G leverede præcis den afslutning, tre dage i Svendborg fortjente. Nu er der kun tilbage at glæde sig til Hansted Live 2027.
Foto: Dieter Skovbo.
Læs også: