Europe fik taget til at lette i en propfyldt Falkonersal

80’erne er tilbage! I hvert fald for en enkelt aften i Falkonersalen, hvor den længe udsolgte Europe-koncert samlede 3.000 fans, der var klar på rock. Og det var Europe også. Frontfigur Joey Tempest sprang rundt på scenen som den bedste vært, inddrog alle i salen og sørgede for, at alle havde det godt.

Sange, der sad lige i skabet

Undervejs kom “Rock the Night”, som for undertegnet var en glemt banger fra de hedengangne rocksteder i Jomfru Ane Gade. Publikum var klar til at gengælde euforien og sang med for fuld hals. De første toner af “Carrie” blev mødt med jubel, og salen sang stolt videre, mens Joey Tempest svarede igen med de største smil.

Han fyrede også nogle danske gloser af, som han kom ret hæderligt fra, og den gamle søskendekærlighed mellem Danmark og Sverige blev kærligt nævnt: “Kan I li’ hvad I hører, på trods af at vi er fra Sverige?” Svaret fra salen var der ingen tvivl om: “Vi er Europe!”

Europe er desuden et særdeles velspillet band. Udover den karismatiske forsanger er guitarist John Norum værd at fremhæve, for han spillede forrygende.

Fyrre år på en skærm

Koncerten markerede, at der er gået 40 år, siden fem unge svenske knægte tog til San Francisco for at indspille “The Final Countdown”. Et slideshow i baggrunden viste dem med langt, krøllet (tør man sige?) svenskergarn, og fortalte historien om en vild drøm, der gik i opfyldelse: guldplader på guldplader, ture i vilde flyvemaskiner og alt, hvad der ellers hører med. Det var dejligt at være med til at gen-fejre succesen her 40 år senere.

Et brag af en afslutning

Koncerten sluttede med braget af “The Final Countdown”, hvor taget næsten løftede sig. Der var ingen ekstranumre. Europe ved, hvad de kan, og hvad de vil spille for os, og det var helt, som det skulle være. Jeg blev hensat til en glad firsernostalgi, hvor tiden ikke var til store bekymringer, og troen på evig ungdom var intakt. Det var alletiders!

Efter koncerten hørte jeg en svensker sige til en anden: “Man KAN inte vara missnöjd.”

6 stjerner til en virkelig overlegen, fantastisk koncert

Foto og tekst: Signe Elisabeth Sloth.