Lørdag den 5/8 spiller Mike Andersen på Grim fest, en festival der vejrmæssigt ikke ligner det bliver sommer, men mere en gang rusk og regn. Heldigvis er der ikke noget bedre, end at have blues med Mike Andersen, på en sådan lookalike efterårs eftermiddag kl 17 på Skovscenen i Brabrand.
Jeg selv, skulle lige kikke to gange efter i programmet, for at tjekke at det med, at han skal optræde var god nok.
Mine forestillinger om “Grim” er, at det er undergrund, tung bas og hiphop, -og af netop den grund, har jeg altid gerne ville afsted.
Men som Mike så fint siger: “Jeg tror ikke vi er det typiske Grim-band, men jeg tror også, at folket bag Grim ville smile lidt af din forestilling og blive glad over, at programmet ikke lever op til dine fordomme. Grim er sikkert klar til, at lave nogle skæverter. Jeg tror ikke de har lyst til at sidde fast i en ny mono kultur, jeg tror gerne de vil sprænge rammen lidt”.
Mikkel startede med at spille guitar, synge og skrive sange da han var 12 år, han sang dog ikke offentligt. “Jeg var blufærdig. Jeg dyrkede det først da jeg var i 20’erne”. Han voksede op i Sønderjylland i Rødekro. “Jeg havde enormt meget sceneskræk og følte mig akavet. Selv det at komme til en jam-session gjorde mig nervøs.
Jeg stod der, for første gang i Ebeltoft og skulle optræde og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Jeg trådte ind på scenen og da jeg kom af igen, kom den nervøsitet aldrig igen. Jeg var landet på rette hylde. Jeg forsvandt i musikken”.
Han fortsætter: “Jeg vil allerhelst connecte med folk med min musik, der føler jeg, at jeg lever. Mit drive er sammenspillet mellem mennesker, kaste energi ud og modtage tilbage. Noget falder til ro i mig.
Jeg har nu prøvet en periode (corona) hvor alt det blev taget væk og jeg har altid været taknemmelig for ,at kunne leve af min musik og optræden, men det, at få taget det hele fra en, har gjort mig utroligt ydmyg og taknemmelig for hvert øjeblik jeg får”.
Mikkel var, som han selv siger: “En tynd, hvid dreng som faldt for afroamerikansk musik. Det er jo en bizar blanding” Jeg vil gerne være troværdig og har måtte finde min egen vej hvor blues tonen er tilstede. Det jeg har fået ud af, at være tro overfor mig selv, og det kommer ud i min musik. Hvis jeg gør det godt nok på scenen med min almenmenneskelige musik, så håber jeg, at ramme et blandet publikum”. Han har ramt mere end det, for han spiller langt ud over danmarks grænser. Han er stadig ambitiøs og vil ikke gå på kompromis med den han er og sin musik, bare stadig rigtig gerne fortsætte sin udvikling.
Hvis drengen og den unge mand Mikkel skulle give et råd, så er det: “Gå all in”! Han har ikke selv en anden uddannelse og forklarer: “Hvis du kan mærke, at du ikke kan lade være med det du laver, uanset om det er musik eller kunst eller hvis du kan mærke at det er en troværdig nerve, så stol på det.”
Mikkel blev til Mike, det var for svært for udlandet at udtale og huske navn Mikkel, så det blev hurtigt til Mike, og så hang det ved.
![]()
Læs også: