Festivalnyt

Medina på Arena ved Roskilde

1 / 11

Medina har været på toppen længe, var du i tvivl, skulle du have været i Arena til den absolut sidste koncert på Roskilde Festival 2024, hvor Medina leverede en sublim klubfest der rev publikum rundt i hele følelsesregisteret, under en kæmpe diskokugle og konfettistrimler.

Der var grin, gråd, latter. Kærlighed og fascination. Og fællessang, der kunne høres langt ud på vejen til de festivalgæster der gik glip af festen, mens de bevægede sig på vej hjem fra pladsen.

Arena er en særlig scene, og den sidste koncert, den der lukker og slukker, er der altid kæmpe store forventninger til.

Medina levede op til det hele da hun omdannede Arena teltscene til en klub, der skubbede alle tanker om regn, mudder og en hel uges tømmermænd på afstand.

Der var fest.