De norske tvillingebrødre Marcus & Martinus har netop annonceret deres første shows til sommeren 2025, og selvfølgelig kommer popduoen også forbi København, hvor de den 7. juni 2025 indtager Falkonersalen. Sidst, vi havde glæden af dem, var i forbindelse med deres elektriske fest til Fredagsrock i Tivoli, som fulgte efter en udsolgt koncert i Falkonersalen tilbage i januar.
Fed Fredag i Aarhus
Dagen før den 6. juni er de to på scenen i Tivoli Friheden ved Fed Fredag, så der venter to koncerter med de utroligt populære norske tvillinger.
Med over én milliard streams og udsolgte arenaer over hele Skandinavien er denne duo definitionen af popmagi!
I 2023 deltog Marcus & Martinus for første gang i den svenske Melodifestival med sangen “Air”, hvor de sluttede på en imponerende andenplads. I år tog de revanche og vandt Melodifestivalen med sangen “Unforgettable”. Sangen opnåede hurtigt topplaceringer på hitlisterne i samtlige nordiske lande og sikrede duoen en flot 9. plads til Eurovison Song Contest.
Det er generelt nogle vilde præstationer, de to unge musikere har på CV’et. De har blandt andet spillet support for Jason Derulo, udsolgt arenaer i hele Skandinavien på få minutter – inklusivt Royal Arena i København – og optrådt til Nobelprisen. Deres sang ”Elektrisk” sidder på rekorden som den mest streamede norske sang nogensinde, og generelt har deres fængende pop og smittende performer-gen skaffet dem flere hundrede millioner streams og en dedikeret fanbase verden over.
Turnéplan 2025
- maj: Stockholm, Gröna Lund (SE)
- maj: Furuvik, Furuviksparken (SE)
- juni: Aarhus, Tivoli Friheden (DK)
- juni: København, Falkoner Salen (DK)
Billetter til koncerten med Marcus og Martinus i Falkonersalen d. 7. juni. 2025 sættes til salg torsdag den 5. december kl. 10.00 via marcusandmartinus.com.
Billetter til Fed Fredag i Aarhus er sat til salg g kan købes på Tivoli Frihedens hjemmeside lige HER.
Læs også: