Er der et liv efter Eurovision?

Dét var eet af de spørgsmål, som jeg stillede mig selv, inden jeg drog mod de flotte koncertfaciliteter hos Statsradiofonien for at opleve den berømte Loreen, der jo både har deltaget -og vundet Eurovision (aka Voksen MGP) hele 2 gange, hvor hun stillede op for vore naboer i Sverige..

Allerede inden jeg nåede ind til selv koncerthallen, kunne man mærke den lettere elektriske stemning, der omgav koncertsalen, hvor lidt over 600 fremmødte gæster, var begyndt at ankomme og alle virkede både optændte og forventningsfulde.
Pudsigt nok bemærkede jeg at ca. 1/3 var tilrejsende fans fra Europa og nogle få endda fra US.

Publikum, begyndte at indtage baren og afventede tydeligt hovedkunstneren, hvilket gav de to supportkunstnere en noget mindre publikumsskare, at skulle optræde for, men de gik i gang, med både entusiasme og begejstring -og sendte naturligvis også flere takkehilsner, både til det overordentligt venlige publikum og især til Loreen, for at invitere dem med.

Kort fortalt, optrådte amerikanerne Casey McQuillen ( som bl.a har optrådt i American Idol) og Stacey Kelleher sammen på en lille tour, hvor den fik fuld gas med sød og selvskreven ”ungpigenærværende” men velspillet amerikansk pop,  understøttet af en anelse for meget snak om deres hverdage derhjemme..
-Musikken var fin, følsom og begejstret og gled derfor let ind hos publikum, der replicerede med mange venlige klap og let jubel.

De to blev så kort tid efter afløst af en ung sangerinde fra Polen: Luna, der brugte mere tid på at ligne en krydsning af Lady Gaga, Cher og en smule Loreen end reelt fremføre musik der virkelig fik antændt publikum…Men hun og bandet var da glade, deroppe på scenen..

-Hér må man blot konstatere at de to amerikanske piger, fik bedre fodfæste og respons..
-Men opvarmning kan jo ofte være en udfordring, hvor festen hurtigt bliver lidt mere træg, fordi vi alle jo venter på hovednavnet…

Sceneskift på sceneskift.

Der var en del længere sceneskift mellem de tre optrædener og som et par søde Loreenafans fra det vestlige Sjælland beskrev det, fik de da tid til lige at smutte på Zalando og både udvælge og bestille to par sko, til et kommende bryllup, inden hovedattraktionen nåede scenen…

Lyset blev dæmpet helt og en stor massivt udseende ring udgjorde egentligt sceneudsmykningen mens røg og digitale spots langsomt begyndte deres spil for vore øjne…

Og dér midt i røgen og lysbadet, trådte hun frem inde i tågen.. som en blanding af Cher og… sig selv, iklædt en slags sort rumdragt med metaleffekter og et par Edward Scissorhandsker, som hun brugte i sine mange gestikulerende bevægelser i og omkring cirklen.

Flere af publikum var nærmest ved at dåne, da hun tonede uklart frem derinde i tågen, noget som understregede temaet, som var en blanding af mysticisme og spiritualitet -og fascinerende var det da også, men et par skarpe unge kvinder påpegede dog, at Loreen da vist blev lige rigeligt længe nok, ”derinde i skyggetågen” og jeg gav dem ret.

Sceneshowet var virkelig minimalistisk og som nævnt primært begrænset til røg og lyseffekter, men dér hvor Loreen virkeligt fangede os, var med sin fantastiske stemme og nærmest stoiske ro.

Den samlende oplevelse.

Vi blev indfanget af et lydbillede, der virkeligt gjorde det muligt at opleve nuancer, som man kunne ønske sig til mange andre koncerter, en detaljerigdom og klangdybde, der virkelig gjorde musikken nærværende og forførende smukke – Og det gjaldt uanset om det var i hendes stille sange eller de mere pumpede hits, som vi naturligvis også ventede på.

Her havde Loreen valgt at drille publikum, ved at lige lægge et par kendte toneslag fra en kendt sang ind i introen, før hun lige skiftede til en anden sang, for så derefter måske give endnu en teaser til en anden hitsang ( Tattoo)…Så da hun eks. vis fremførte Euphoria, drillede hun os alle ved først at have omarrangeret sangen til en mere stille og afdæmpet sang, indtil hun pludseligt lod den vildeste hårdtpumpede house blæse os alle igennem og puste et gevaldigt liv i festen.

Loreen havde dog også lavet nye arrangementer af flere andre af sine sange; både Gravity og Forever var også lige twistet lidt for at give os en god og måske lidt anderledes oplevelse.

Men temaet var det mytiske, det spirituelle og mysticismen. Og der blev da også talt lidt om kærligheden, universet, verdens gang, samt den cirkulære energi, der får livet og dets begivenheder til at bevæge sig og måske dæmpe sig for nogen tid, for at dukke op igen på andre tider i vores livscyklus…Noget som publikum modtog hjerteligt og begejstret.
Ved afslutningen af koncerten blev der også nærmest helt naturligt, kastet et meget stort antal ”hjertehåndtegn” op til både Loreen og hendes to musikere, som takkede med store smuk, masser af luftkys retur.

Så var der så liv efter Eurovision??

Dét må man sige -Og med aftenens koncert, blev det slået fast, at Loreen både har en voksende fanskare og noget mere at byde ind med, end blot letfordøjeligt pop.

Loreen får 5 stjerne for en mere intens og intimlignende koncert, der til denne anmelders store begejstring, gav publikum noget med hjem, som ikke var ringen for ørerne, men i stedet levnede plads til glæde og eftertænksomhed hos den enkelte.

★★★★★