AnmeldelseKoncertgalleriMusic News

Emma er sgu sin egen!

Det er min første oplevelse af live optræden med Emma Sehested Høeg & Band -og WAU. Læs her anmeldelsen og se billeder fra koncerten i Musikhuset i Aarhus.

Emma Sehested Høeg er en gigantos lastbil i min indkørsel og som Chris fra chokoladefabrikken ringer jeg, og siger: “Cheeef jeg kommer ikke på arbejde i dag”!
Da jeg ikke er Chris og det er lørdag, kan jeg bare gøre det.
Sikke en fryd.
Det er min første oplevelse af live optræden med Emma Sehested Høeg & Band -og WAU.

Hun optræder i Århus Musikhus den 22/3 kl 20, som sidste del af sin mini koncertsal-tour.
Jeg kan godt mærke, at jeg er bagud på oplevelser med Emma, for hele Musikhuset forventningsfuldt jubler, da hun træder ind på scenen 10 minutter over annonceret tid. Sikkert ikke pga. diva lækkerhed, men sandsynligvis fordi drinks køen lige skal tanke færdig eller fordi DSB som var 6 timer om, at bringe Emma til os.
Det er en ankomst, Lady Gaga værdig og jeg tror ikke mine egne øjne og ører, for pludselig er Århus “on fire”.
De af jer som læser og følger mine artikler vil vide, at ofte er det, som jeg er mest frustreret over, er publikums tilbageholdte reaktioner.
Men jeg skal da lige love for, at Emma Sehested Høeg, bæres igennem med begejstring.
Jeg bombarderes af Jamiroquai vibes, Noah Jones og Lana del Ray agtige stemmer.
Det er så jazzet, og pop-funky det Emma, kor og bandet leverer.

Vi får alle en hård start, hvor vi rystes af vores skrøbelige liv og tid på jorden. Én blandt publikum falder om og alle, der kan noget indenfor det lægefaglige stormer afsted, for at hjælpe.
Alle samarbejder og det fællesskab føles i koncerten.
Emma fletter os sammen med en sødme, et nærvær og legesyghed som vi beriges med, igennem hele aftenen.
(Vi får senere at vide at vedkommende, efter omstændighederne, har det ok)
Hun bærer en blå, tætsiddende bodystocking med påfugleslæb, hun har højtsiddende hvide støvler på, hun er pivfræk.
Bandet er placeret på små runde 70er velourlignende tableauer, et til hver musiker, koret for sig og klædt i tætsiddende, psykedeliske mønstrede, gulvlange kjoler, hun selv i midten under en kæmpe draperet, cylinderformet flødeskums sky.
Den sky viser sig senere på aftenen, at kunne bevæge sig og opsluge Emma og give hende mulighed for, at skifte tøj og forvandle sig til lookalike Kylie Minogue med glimmer og glitter.
Men Emma er sin egen og bevæger sig hjemmevant ind og ud af formidling af følelser og det at synge på dansk og engelsk.
Bandet spiller så helt igennem `outstanding`, koret synger smukt og Emmas stemme er vidunderlig.
Der er sexy sax, kontrabas, sambarytmer og sammenspil, så englene synger.
Det er en kæmpe fornøjelse af, creme de la creme.

I aften kan Emma, som hun fortæller os, smadre sin stemme, for efter denne optræden, er der en længere pause.
Næste gang hun kan høres og opleves live, er på festival i sommerlandet (Northside, Roskilde, Heartland)
Emma og bandet fylder den kæmpe store scene godt ud og formår alligevel både, at forvandle rummet til intim blå natklubsstemning, videre forvandling til medvirken i James Bond film og videre til stand-up lignende tilstande, med direkte spørgsmål og samtale med os om, hvem der har en svær tid og hvem der har menstruation.
Emma Sehested Høeg har elegant attitude.
Hun er bestemt en James Bond babe landet i Århus og hun og bandet synger sommeren frem i os alle.
Ud af salen, synger og nynner vi med på “svært at være fantastisk”.
Det er så livsglad musik og det er vidunderligt at se, og opleve et band, der hylder og støtter hinanden, så meget som de gør på team Emma.
Helle for at være på dét hold.

Planlagt setliste 

-Seducing my life away
(Som denne særlige aften i Århus, blev med ´Seducing my life away` to gange.
En gang acapella og en gang i spontan fortolkning med kor og band)
-Drinks from me
-We grow
-Beyond
-Månebørn
-Waste your time
-Wait while I`m chasing
-Øjeblik
-Mirror dance
-Aldrig helt nok
-My mind
-I know all the words
-Svært at være fantastisk
-Balance with you

6 stjerner til en helstøbt aften med en karismatisk forsanger og udover det sædvanlige musikalske og sammenspillet band og kor.

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg. Foto: Søren Smidt.

Lignende artikler

Back to top button