Freja Kirk gør en forskel

Life is not a fairytale og det er heller ikke den sangskat som Freja formidler fra.
“Det betyder så meget mere end I forstår” siger Freja fra scenen et stykke inde i koncerten på Jelling Musikfestival og fortsætter: “Musikken heler mig”.

Freja Kirk havde scenetid kl 15 på Tribune Scenen og hviskede os som stemme nærmere inden Kirk selv dukkede op, Freja startede med et af de store hits “Hele sommeren har det regnet” Det var heldigvis sidste sommer og forhåbentlig er der håb og sol forude.
Solen og Freja er ialt fald ankommet.

“Er I klar til break-up musik og kærlighed?” Spøger Kirk ud til os, og det er vi.

Vi kan ikke selv vælge det hjerte vi har, vi kan ikke selv tvinge os til hvad der kunne være godt for os, eller hvad der er godt for andre mennesker.
Men vi kan gå ved siden af hinanden, støtte, gribe, spørge og elske.
Det kan være svært nok selv at vide og stole på, hvad der er godt for os.
Ind imellem møder vi kunstnere som formår at formidle de strenge ud, som vi berøres af og som minder os om, at det eneste vi kan gøre er, at være tro overfor os selv.
Være ærlige og følge det som resonerer i hjertet.
I enhver tvivl i livet, vende tilbage til det udgangspunkt.
Freja Kirk er direkte, nysgerrig, sårbar og ærlig.
Så ærlig at vi andre får lov at spejle vores egne længsler og smerte ud igennem Frejas valg i livet, tekster og musik.
Det er inspirerende og befriende og grunden til, at jeg nu går rundt med et klistermærke på min mobil, hvor teksten på hjerterød baggrund påstår, at “Vi ses i helvede”.

Det er der heldigvis også mange andre der gør.
For det er blevet et statement i forbindelse med netop Kirk.
I mødet med en præst hvor samtalen gik på den Freja Kirk er, fik præsten sagt, at Kirk er på vej ud over afgrunden, på vej i helvede og da Kirk delte den udtalelse på de sociale medier, var manges tilbagemelding at; Vi jo så må ses i helvede. At helvede så er, at fortrække hvis himlen kun er for de, som ikke følger deres hjerte.
Der skal være plads til os alle sammen.
Freja Kirk har fået en gave hvor Kirk kan synge og formidle musik.
Den stemme bliver nu også brugt til at komme med budskaber som gør en forskel!

Se også: Signe møder Freja Kirk på JMF25

Freja Kirk bygger sin koncert langsomt og sikkert op.
Den 5. sang i settet er “Hvad skete der lige for os to” et helt nyt nummer. Kirk nævnte i vores møde, at det ikke nødvendigvis bliver indspillet. Efter min og publikums modtagelse, så syntes vi nu nok, det skal!
Freja spørger om vi vil komme tættere på, efter at have delt hvordan den første danske sang fløj ud og jeg hører et par unge kvinder spørge hinanden, om de mon må hoppe over hegnet til graven, så de kan komme endnu tættere på Freja.
Freja synger “Hvad skal man kalde sådan èn som jeg” og det giver koncertens første fællessang.
I vores interview talte vi også om, at der ofte er nogen der bliver meget berørte under Frejas koncerter, at der er folk som står og græder.
Uha, og det moment ramte jeg og flere andre, da Kirk efter fællessangen synger Albertes “Lyse nætter”.
Tiden flyver afsted og koncerten har kun et par numre tilbage, af den time vi har oplevet i fællesskab med Kirk.
Fra vi startede med at være et ret dovent, spredt publikum som langsomt listede sig nærmere under koncerten, ender vi med, at være en stor skare, som breder som langt ud over pladsen ned mod Store Scene.

Livet kan mærkes igennem Frejas Kirks musik og vi går berørte og berigede derfra videre ind i lørdagens festival program. 

5 stjerner

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.