NorthSide: Weezer var et skoleeksempel på elendig lyd

Da Weezer kom frem i midten af 90’erne, var de pionerer inden for geek-rock-genren, og selvom social utilpassethed endnu ikke var blevet en ting, gennemsyrede det tekster, musik og liveoptrædener for det Los Angeles-baserede band.

Lanceringen af The Blue Album, der nok er mest kendt for hittet Buddy Holly, blev starten på en lang karriere, der peakede med hittet Island in the Sun, der i skrivende stund har knap en mia. afspilninger på Spotify.

Alligevel er det ikke alle, der kender dem, og på plænen foran Astra var det en lettere blandet crowd, der tydeligt bestod af dem, der gjorde, og dem, de havde slæbt med.

Det kunne have været en fed øjenåbner for mange gæster på NorthSide, men det startede virkelig, virkelig skidt.

Kold start

Nummeret Hashpipe er en kending blandt fans, men musikken lød elendigt, og vokalen udeblev. Det var dog ikke forsanger Rivers Cuomo, der fejlede, men i stedet en lydmand på NorthSide, der havde taget en fridag. Bandet knoklede på, og omkring halvvejs blev der endelig skruet op for vokalen, men skaden var sket.

Publikum stod stille, og det var tydeligt at se på bandet, at de godt vidste, den var gal. Og det var ikke kun vokalen, der led. Gennem hele koncerten skiftede lyden mellem en irriterende skarp diskant, alt for meget bas og et underligt, ustabilt niveau, der til tider klarede så meget op, at det næsten var værre at vide, at det kunne have været fikset for længe siden.

Det er i forvejen en svær opgave at få løbet en festival i gang, når man skal spille som de første, og den tydelige mangel på kvalitetskontrol og lydprøver gjorde det ikke lettere for Weezer.

Hårdt arbejde betaler sig

Men alligevel fik de trukket publikum ud af den sløve start, og ved både Undone (The Sweater Song) og føromtalte Buddy Holly var det klart, at lyden kunne have været god. Hvis bare nogen havde gjort noget i tide.

Det ville være nemt bare at slå det hele væk som værende håbløst, men der er virkelig tale om, at dårlig lyd har ødelagt noget, der faktisk ellers ville have været ret fedt. Som en kok, der laver god mad med gode råvarer, og serverer det i en restaurant, der har problemer med kloakken.

Stanken her forduftede dog, og Weezer skal have point for at kæmpe sig igennem og leverede faktisk en – under omstændighederne – god koncert med den vanligt afdæmpede liveoptræden, der er blevet en af nørdbandets kendetegn.

Lysglimt i mørket

Setlisten havde rigeligt med gode numre. Nogle af dem blev også spillet med ordentlig lyd. Og i takt med at koncerten skred frem, fik Weezer varmet publikum så meget op, at de stemte i til både coverudgaven af Totos Africa, deres eget hit Say It Ain’t So og dagens sidste nummer Buddy Holly.

Det gør, at Weezer får banket en ekstra stjerne på denne anmeldelse. Men det er på et hængende hår, for arbejdet i Front of House var til dumpekarakter.

★★★☆☆☆
Weezer
Astra – NorthSide