Heartland startede årets festival med noget ganske Thypisk til lige at komme i gang på. I hvert fald på den ubestridt største scene af dem alle, hvor det nordjyske orkester opkaldt efter bedstefar Johannes, der var smed i Koldby, havde taget plads på Fyn – ganske samme sted potentielt stadig kunne indeholde en skælflage fra Elton John, der for ganske få dage fik rykket pensionisttilværelsen midt over for en stund, da Bestseller forkælede sine ansatte med verdensstjernen. 

Fastlåst rytme fra første anslag

Nu var det så op til folk-rock-bandet at skabe hjerterum til en plads, der her sidst på eftermiddagen stadig bar en anelse præg af, at det fortsat var almindelig arbejdsdag for rigtig mange og dermed for tidligt til at kunne lukke huller med publikum foran scenen. Der blev lagt fra land med “Ocean”, som satte takten for den samlede oplevelse. Jovist kan der være noget forfriskende over Jonah Blacksmiths engelsksprogede og særprægede genre, men denne torsdag blev den også noget ensformig. Videre til “Secrets In The Water”, der fik de fremmødte til at synge lidt sporadisk med. På skift kiggede enkeltmedlemmer fra bandet ud over scenens indbyggede catwalk til spredte klapsalver.

Passivt publikum

Solen bagte dejligt fra oven. Øllene var kolde. Stemningen var høj på pladsen. Alle ydre ingredienser for en pragtfuld oplevelse var i den grad til stede. Alligevel var det som om, at der virkeligt manglede noget. Der var desværre ikke den formodede connection mellem publikum og band. Det burde ikke skyldes, at de fremmødte var afventende i forhold til Jonah Blacksmiths lyd og musik, for det er ikke ligefrem debutanter, vi har med at gøre. Snarere publikumsfavoritter blandt mange. De spænder virkelig bredt hos den danske befolkningsskare. Skaren var så bare lidt afventende, men der blev dog høfligt klappet på to og fire. 

Udebleven magi

Senere dukkede den spritnye skæring “Yellow Bike” op, som i virkeligheden bare handler om at have det for fedt. Fair nok, men heller ikke denne gav helt pote og druknede lidt i mængden. Publikum havde det fortsat hverken værre eller bedre. Det var som om, at de ellers dygtige sangere og musikanter holdt sig lidt til det musikalske spor og måske derfor ikke virkede så udadvendte eller oprigtigt glade for at stå på Greenfield i det skønne vejr. På trods af, at sætlisten voksede med flere og flere kendte sange og almendanskeres personlige favoritter, så var det som om, at koncerten altså aldrig lettede. “Daughter Of Jonah” var måske undtagelsen, og der blev også sunget med på “House On Fire” til sidst. Det var bare for lidt til at ændre det samlede indtryk af grundstemningen alle parter imellem. Bevares, Jonah Blacksmith var en velvalgt åbner for Greenfield på papiret, og koncerten havde også periodevis nogle højdepunkter, men… Det blev altså også lidt rutinepræget og ensformigt.

Sætliste

Ocean

Secrets In The Water

Honey

Monster

Yellow Bike

Dreams

Off The Tracks

Northland

In Faded Lights

A Song To The Sea

Daughter Of Jonah

House On Fire

Up

★★★☆☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen