Anmeldelse

Når navnet John Legend i sig selv forpligter

1 / 8
Foto: Eventfotografi.dk

Det kræver noget helt særligt at være den kunstner, som skal runde en festivals første dag af på den store scene. Det skader ikke at være talentfuld og have en udstråling af en anden verden. Måske det præcis er disse ting, som Heartland har fået øje på som den optimale “lukker” på dag 1. Det viste sig i hvert fald, at signingen af John Legend ikke var skudt helt ved siden af. Med Lauryn Hills sære forsvindingsnummer fra sidste år in mente, så var der heldigvis langt større pålidelighed hos den amerikanske singer-songwriter.

Lille fyr, stor stemme

Han lignede en lille dreng, som han troppede op på den gigantiske scene, der også er tilsvarende dyb. Meget fylder han ikke i længde og bredde, men sikke en pondus i vokal. Blot 46 år gammel og med så kæmpe et katalog at vælge fra. Som den letteste ting i verden hoppede han fluks ind og tog styringen med sine tre korsangerinder og fem musikere. “Let’s Get Lifted” blev startskuddet på en omgang soul og R ‘n B denne sene aftenstund. Publikum holdt stand, selvom solen var forsvundet til at sørge for, at der var noget varme at tære på. Ikke alle kendte hans musik – det var tydeligt – men lidt at danse og vrikke hofterne til så ud til at holde på opmærksomheden.

LEGENDe let

Senere fik vi “Alright”, og det var præcis et spejlbillede på, hvordan John Legend så ud til at have det torsdag i Danmark. Jeg forestillede mig ellers ikke, at det var nogen let opgave at skulle formidle et pianodrevent acts dels så sent på dagen og dels foran et feststemt publikum, der kunne hænde og lide af, at Legend simpelthen repræsenterer en ikke-national inkorporeret musikgenre i vores DNA. Legend spillede og sang som intet var hændt. Det var der jo for så vidt heller ikke. Han dansede, spillede og gjorde sig tilgængelig alleryderst på scenen. Han gjorde hans ting, og han gjorde hans ting godt. En John Legend-sang er dog mere kendt herhjemme end nogen af hans øvrige. “All Of Me” er en simpel kærlighedssang, som ikke var svær at synge med på. Det var der langt flest af hunkøn, der bestod.

Solidt forbillede

Med reference til den nyligt overståede Jelling Musikfestival, så var John Legend et navn, som de ovre i det midtjyske godt kunne have brugt. Legend var skarp og nærværende, og vidste alt om etikette. Der var måske nok lige lidt for lidt kapow i Legends musikalske stil til at skabe den helt store fest. Det er ikke lykkedes endnu hos Greenfield. Måske det kommer i morgen?

★★★★☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen