Festivalnyt

Nedslag fra førstedagen på Heartland

1 / 26
Camilla Lundbye

Hvis man sværger til Heartland, så var smilet med god grund stort i går. Festivalen lokaliseret ved Egeskov Slot i det midtfynske slog dørene op – eller hullet i hækken fristes man til at sige – og kunne lade folk strømme ind til tre dage med musik og meget mere. På med faktor 30 og så ud og oplev!

Torsdag kunne man eksempelvis fornøje sig med lidt til lattermusklerne i form af Brian Lykke og Kasper Nielsens satiriske duo Klavs Bundgaard og Allan Sindberg i deres rablende vanvittige setting kaldet R8Dio. 30 heldige betalende gæster kunne først på dagen også nyde Michelin-kvalitet hos Gastromé, der serverede lækkerier af varieret indhold. Var du mere til en kunstnerisk travetur blandt de mange Heartland-udstillere, så var en guidet rundtur også en mulighed. Heartland er langt mere end bare musik og ganske praktisk indrettet med små lande rundt i pladsens område, således at mangfoldigheden kan komme til udtryk.

Musik skal der naturligvis til, og til at klare den del var der hyret både danske og udenlandske kunstnere, som vi kender det. John Legend og Cat Power har de store trækplastre og de skuffede heldigvis ikke. Førstnævnte var gårsdagens største oplevelse, mens Tobias Rahim kom til at spænde ben for sig selv. Klik på ovenstående links, hvis du vil se, hvor godt og skidt det gik.