Norah Jones, Brian Blade, Sasha Dobson, Sami Stevens og Josh Lattanzi er samlet på den store scene i Musikhuset d. 11/7 kl. 20.
Det er en kæmpe booking og noget af en start på Aarhus Jazzfestival.

Det giver et sus i koncertsalen hos alle de musikalske nørder, for det er den legendariske trommeslager Brian Blade som Norah Jones har taget med sig.
Det er uanset om vi kender til ham eller ej, kæmpe stort at være i rum med kæmpe stjernen Norah Jones, som i knib mig i armen stort!

På scenen i kongesiden er der på gulvet sat en stor diskokugle, som når der sættes lys til, spreder sit glimmer op af de kulørte stofbaner.
Vimplerne er hængt op som starter de fra diskokuglen og spreder sig ud derfra og op af hele bagvæggen, det er festligt og effektfuldt og giver lysdesigneren masser at lege med.
Fra damesiden er samme effekt også hængt op, men i miniformat og udfra en enkelt lampe og i retning ind mod scenen.
Der er masser af farveskift alt efter hvilken stemning der passer til sangen.

Det er sammen med musikjournalist og radiovært Jesper Nyborg at jeg kommer til at tænke på den bedste dessert oplevelse, fordi flødelækker musik ikke rigtig er fyldestgørende nok til, at beskrive det vi lige har oplevet i Musikhuset.
Det er Jesper som beskriver hans musikalske oplevelser de sidste 14 dage, hvor hans bæger er blevet fyldt op og ja, Norah Jones og band er en dessert oplevelse og her udbryder Jesper, at hun er kirsebærret i hans oplevelser.

Så en lang historie kort; Norah Jones er virkelig kirsebærret på toppen af den mest bløde, himmelsk vidunderlige, rige chokolademousse og jeg eeeelsker en sådan ret, når den er helt rigtig (ellers bryder jeg mig nemlig ikke om chokoladekage og desserter som sådan) og jeg ved godt, at man ikke skal lægge cherry bær på toppen af en mousse, men mon ikke I er med på referencerne.

Norah Jones har her i 2024 udgivet nyt album Visions, det er hendes niende udgivelse.
Et album hun allerede har høstet en Grammy for.
Jeg har ikke hørt det inden jeg tager afsted, min debut bliver at høre de numre hun præsenterer fra albummet live.

Det starter med fuglesang og bandet ankommer.
Sasha Dobson (kor og guitar) ankommer i grøn og støttende til en krykke, jeg tror at mange i salen tror at det er Norah Jones som er ankommet, men hun selv ankommer lige efter, til kæmpe begejstring fra salen.
Hun sætter sig ved det store hvide flygel og slår tonen an.
En kvinde i salen jubler spontant højt og Norah Jones reagere med det samme og returnere smilende med et: “Thank you lady”.
Det første nummer er “What am I to you”, så følger Paradise, Running og Sunrise.
Norah Jones præsentere sit band -og os…”This is everybody” siger hun og lader en hånd glide udover os i salen.

Der er ikke snak mellem numrene, og vi i Aarhus har respekt fyldte tilbageholdte åndedræt, så der er faktisk biblioteksstilhed imellem de fleste numre aftenen igennem.
Musikken flyder og taler for sig selv og stødt stigende stiger stemningen og løsner os lidt op.
Der klappes hele tiden, lidt højere, der piftes lidt mere, der kommer lidt flere udråb koncerten igennem.
Bandet spiller sammen, jeg får en stærk oplevelse af, at de alle 5 er kæmpe store musikere, de er tydeligt store musikalske personligheder og den måde de kommunikere på ved at spille ægte sammen, flyder ud til os, det er som om vi rammes i vores nervesystem på den beroligende måde, flere numre spilles også langsommere end jeg kender dem fra indspilningerne, det er en swingende fryd.
Særligt den smilende, konge trommeslager Brian Blade tryller, han er som limen der binder bandet sammen og spreder sit lys og musiske rytmer til stor respekt og fornøjelse for os.
De 3 kvinders stemmer er så rene og flettes ind og ud af hinanden at jeg spontant, som en hundehvalp, tager mig selv i at lægge hovedet på skrå flere gange, for at få alle nuancer med. 

Det er en varm juli dag og flere i salen har vifter med, men varmen kommer også fra den energi og lethed som bandet er tilstede på, det er nydning på højt plan.
Det er så prof leveret at det næsten er for perfekt, så da der under nummeret “I´ll be your baby tonight” kommer et højt plop, som om noget springer, bandet får også et lille gip, ligesom jeg, de spiller selvfølgelig bare videre, -så er det næsten en befrielse, for ellers ville jeg da ikke tro at de er af denne verden. 

Jeg syntes det er en kæmpe bedrift at få os til at nyde og blive nysgerrig på alle de nye numre, når nu man ved at musikere med kæmpe hits ofte udsættes for stærk forventning om at spille og give os de numre vi kender.
Jeg notere nye hits på hit (I`m Awake, Running, Queen of the Sea, Paradise, I Just Wanna Dance, All This Time) som jeg jo ikke før har hørt, men som jeg nu glæder mig til at skulle nærlytte på kommende lang køretur, hvor ny musik er det bedste sted at få sådanne numre testet.

Norah Jones har lært sig lidt dansk, som: Dejlig dag i dag og tak – det er os som takker!
Hun slutter af med fuglesang som de startede og kommer ind igen og giver to ekstra numre.

Hendes stemme er under huden og selvom hendes tekster ikke er de mest finurlige og dybe, så er hun et anker med sine sange og melodier som har holdt os oppe og fulgt os igennem sorg og glæde.
Jeg vil faktisk påstå at hendes udvikling og alder kun har bidraget til et større mod, selvsikkerhed og erfaring som bliver ved med at berige os -og damn hun omgiver sig med de bedste af de bedste musikere.
At hun nu også deler sin stemme igennem podcast gør hun opmærksom på i sin merch bod, så hun tager med mig hjem.

Så ja, TAK er kun et fattigt ord over så rig en aften.
6 stjerner til de 5 musikere
hvor Brian Blade altså gør, at den sjette sniger sig ind.

★★★★★★