Anmeldelse

DON Valentin på Train

Samtidig er det dagen efter, hvor det spektakulære Rio-karneval startede i Brasilien, hvilket ligger musikeren Christian Lima Dos Santos hjerte nært.

Han har engang udtalt i et interview, at hans musik skrivning har været en rejse til Brasilien i sig selv og med den viden, er det interessant, at hans 4CANTOS Tour, koncert starter med storskærms billede, hvor destinationen er Brazil, ankomst er kl 21 og gaten er Train.

Med egne familierødder på sin mors side og i sin fars hjerte dybt begravet i Brasilien, er det i hans dna og Dos Santos lever det ud.
Vi kan høre det i hans hits, vi kan se det i hans kunstnernavn og i aften er der bestilt et vidunderligt, autentisk karnevalskostume af stor glimmer format, direkte sendt fra Brasilien, hvor hans far bor. Kostumebæreren blander sig i publikumsmassen, inden koncerten er igang.

Publikum er en overvægt af unge kvinder i større grupper, de bevæger sig rundt i det tågede lokale, som fiskestimer under vand, dog noget mere højlydte og opstemte.
De fleste er klædt i sort, få i hvidt og ellers er det den meget karakteristiske grønne farve, kendt fra Brasiliens flag, som er på fan-t-shirten med navnet Dos Santos på, som bryder spillestedets påklædning.

Kl 20 går musikeren OKAYNICO på, som opvarmning.
Han går på i stor lyd, kun flankeret af sin Deejay.
Med cap og overskæg optræder han lidt nede i knæ, og i bevægelse som en panter i bur, langs scenekanten.
Det lyder fedt, jeg kendte ikke til hans musik før her til aften, det tror jeg så modsat, mange mellem publikum gør.

OKAYNICO Train MajaHoberg 7
OKAYNICO. Foto: Maja Hoberg

Det er beats, tunge rytmer og rap på dansk og lysshowet løfter den korte koncert op i højere luftlag. Han er et godt valg og får løftet stemningen og startet festen.

Kl 21 er der take off og der er virkelig lagt penge og kreative krafter i Dos Santos showet.
Der er sydamerikansk fuglefløjt og den karnevals pyntede viser sig igen. På skærmen og med lyden af speaket, ved vi pludselig, at vi er vej til Dinamarques, Copenhague, vi er med i cockpittet og letter.
På scenen er der sat to sorte, firkantede, forhøjede podier på skrå, en til trommesættet og en til strengspilleren.
På gulvet i midten står et keyboard og der er masser af sceneplads til ankommende sanger.
Men bagtæppet er en storskærm af et stort magisk lærred, som viser sig også at være gennemsigtigt, så Dos Santos ankommer ikke på scenen foran band opbygningen, men bag skærmen.
Herfra synger han starten på sit første nummer. 

Lyden er altomsluttende, de visuelle effekter er der gjort umage med, historie fortællingen er spændende og Dos Santos kunne drukne i det hele, men løfter det op med sin stemme og nærvær.
Han virker som fisk i vandet mellem de mange (kvindelige)stimer, rolig og i sit element.
Jeg sidder langt fra scenen, men fornemmer hans energi, som udstråler, at han nyder at være lige der, optræde lige her -og han får mange gange i løbet af aftenen, hyldet publikum og Aarhus som by.
Faktisk må de fleste tæt på scenen, have en oplevelse af, at han optræder kun for dem, for han virker som en sanger, der kan rumme at røre og få øjenkontakt med sit publikum.
Flere gange går han på knæ og rækker ud efter folk, og det er hele scenekanten rundt. 

Han bærer en hvid capoeira kjortel agtig sag, med bælte i livet og ærmer af blonder, det er et skønt mix af det feminine, af kampsport og sin helt egen.
Bukserne er så brede forneden, at mine øjne først spiller mig et puds med at tro, at han bærer plyssutsko, men det er bare, meget store bukseben, udover de fede sneaks.

De er kun 3 på scenen, men de er et trekløver af god musik.
Aftenen flyder og Dos Santos går igennem ild og vand, han står nærmest i flammer og med sine brandvarme rytmer i sine sange, kommer anmelderen her op og stå, for lige at danse med.
Senere med projektører som skærer igennem røg og damp, giver det illusion af, at være under vand.
Vi når også op på et andet plan, hvor der er plads til det spirituelle, alt mellem himmel og jord, mens der bl.a synges om “Vrimmel med dæmoner” “De kommer ind og hænger fast,… alle minder om dig”
Menneske og dyre skikkelser i lys.
Festen er landet og jeg får følelsen af, at han med sit åbne hjerte, er et rigtig godt sted i sin karriere, at han høster af, at turde sin sårbarhed og bruge den i sin musik og optræden. 

Karoline Mousing ankommer til scenen på nummeret Urørlig og vi mindes lige om valentinsaften igen, det driver med flirt og stemning og efter det sidste, fantastiske nummer Dopamin, går han helt ned i gear til det første ekstra nummer og synger næsten acapella til akustisk guitar.
Det er et stort skift, men bliver dejligt intimt med “Olinda”og da han så smider t-shirten og giver allersidste nummer, mens han afslører en veltrænet, OL værdig overkrop, kaster vi os i “armene på dig” og overgiver os til, at Dos Santos blev vores allerbedste valentinsdate denne aften. 

Dos Santos Train MajaHoberg 7
Dos Santos. Foto: Maja Hoberg

Setliste

SÅ HVAD SÅ
HOVEDET MOD HIMMELEN
MINDER OM DIG
FAVELA
UNDER VAND
ENDNU EN DAG
DANS I MORGEN
LIGNER LIDT PARADIS
BAILE INTERLUDE
BRAZIL NATIONAL SANG
DANSER SOLEN SORT
FOLDER MINE HÆNDER
ALENE I NAT
SOMMEREN KOMMER NU
ENDER ALTID HOS DIG
URØRLIG (med Karoline M)
DOPAMIN

OLINDA
FALDER I

Dos Santos Train MajaHoberg 5
Foto: Maja Hoberg.

5 stjerner5 stjerner 

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.
Foto: Maja Hoberg