Vi har her på MusicMagazine, fulgt Tanajah siden første gang, vi mødte hende på Grimfest i 2024.
Hun er et musikalsk livsstykke og udtrykker i rap, alt det som virkelig betyder noget.
Fornyligt blev hun nomineret for Best Female Hip Hop artist for the Carolina Music Awards.
Det er in your face tekster, tunge rytmer og flow som publikum allerede har under huden og kan synge/rappe med på.
Hun benytter sig også af call and response traditionen og selvom Headquarters ikke er stuvende fyldt, så er gulvet foran scenen levende af publikum og fans.
Alle hænger ved Tanajahs ord og svarer i unison når hun kalder.
Hendes nye musik har mere melodi og flere catchy omkvæd.
Det er godt nyt, at der kommer flere udgivelser fra hende og at hun stadig er optaget af Danmark, så vi kan opleve musikken på tæt hold, det varer nok ikke længe, før de små scener er en saga blot.
I 2025 varmede hun op for Pede B i et udsolgt VEGA i Kbh og det er ikke en hemmelighed at sangeren Karen Mukupa, også gerne går på scenen med hende.
Jeg har før oplevet hendes optræden med megen vrede, aggressive rapflows og det er der heldigvis stadigvæk, men denne aften var det mixet med et bredere repertoire hvor det stille og sårbare også fik plads, hvor et hot, sexet nummer (Give it to me) også sneg sig ind. Lækkert.
Inden hun gik på, var der opvarmning fra musikeren KUBZ og venner.
Dansk rappende musiker fra Aarhus som i 2024, var nomineret til årets danske udgivelse og årets danske hiphop udgivelse.
Det var et godt valg.
Med energisk, positiv attitude og musik med rytmer fra varme lande, hvor rap teksterne var på dansk, gjorde at temperaturen lige steg i graderne.
“Kom tættere på” lokker Kubz og vi gør som han anbefaler.
Der var masser at lytte og se på, med gæsteoptræden af: Stormand8210, Mr. Lokokoko, Gunshotsammy og Tttycee.
Tanajah og hendes DJ Rune Lak er en koncert som fylder os med håb og mod på livet, hvor vi ikke er alene med det som er svært, hvor vi lige ruskes og kroppen rystes igennem.
Vi fik til opgave at tælle ordet BITCH og jeg gav op efter 25.
Tanajah kommer tæt på, både på scenekanten, ude af lyset og også ude mellem os publikum – hun laver sin egen dance circle, hvor hun placerer sig i midten og giver alt hvad hun har.
Vi skåler sammen, græder sammen, råber vores frustration ud sammen. Hun formår at samle os som var vi en fælles tribe og har du mulighed for at opleve hendes koncerter kan det kun anbefales, der er så meget på hjerte, vi har så meget interaktion og flere gange råbes der WORD til hende fra publikum, for det hun preacher, er en befrielse af liv og vi får lyst til det hele igen.

Læs også:
Tanajah Setliste:
Where I Belong Remix
Float
Headbop
V.I.B.E
Give it to me
Say What I Say
Life
Kid Again
Friends?
Freestyle – Schoolboy Q Beat
Never
Sticks and stones
Mind You Business
Smile
Golden
Find My Piece

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.
Læs også: