Reportage

Albertslund Terror Korps tester sit publikum for tilsidst at forløses i fest

Mens byrådet fortsat arbejder på en permanent løsning, får trafikplagede beboere nu håndsrækning med lavere hastighed og nye vejbump – klar allerede til sommer.

1 / 23

Det blev næsten asketisk som de monotone beats lod os hænge og hænge og hænge, det giftgrønne lys strømmede ned over publikum og skærmen midt i rummet viste animerede forestillinger om det industrialiserede menneskets fortabelse og forfald.

Wait for it…

Den første halve time af lørdagens Albertslund Terror Korps koncert var nærmest det modsatte af, af den fest navnet lover. Her blev publikum udsat for insisterende pulserende beats, som kanaliserede al opmærksomhed over på den animerede film i teltets midte, hvori fortabte, forvirrede og forvredne mennesker løb rundt i en skriggrøn verden omgivet af våben, mikrober, rygende skorstene, konforme landskaber, brændende penge og ødelæggelser. Fra tid til anden dukkede et par aliens op, og som koncerten skred frem lyste bandnavnet også oftere og oftere op på skærmen.

Det var messende, massivt og enten blev du suget ind, eller også tabte du tråden. Det var en afvisning af det feststemte publikum eller en simpel sortering, men også et løfte om en forløsning, hvis du blev hængende.

Frisættelse

Og det var vi alligevel nok mange der gjorde – altså blev hængende.

 Efter 20 minutter sænkedes tempoet endnu mere, selvom salen kogte i højspændt forventning og så – efter 26 minutter – begyndte bassen at tage fat. Festen byggedes op for at at kaste sig ud i et kamporgie af voldsomme beats med referencer til kunstnernes mere kendte numre. Og der blev danset og hoppet blandt publikum, som havde brug for denne tiltrængte udfrielse.

På skærmen var der stadig de samme scenarier om en forvreden skriggrøn verden, men der var begyndt at dukke en cirkel af hænder om, som en beroligende omfavnelse og samtidig blev ATKs navn gentaget igen og igen i forskellige former og scenarier.

Det var som om, at ATK først ville vise os vores konforme verdens sydomme for dernæst  banke det hele ud af os.

Spørgsmålet er om det aliens eller Albertslund Terror Korps, som skal redde os fra vores egen undergang eller om ATK bare spiller rytmerne, mens vi går under.