TV-2: Man kan jo ikke lade være med at synge med

Pladsen fyldes langsomt af mennesker på denne sidste festivaldag. Det virker, som om langt de fleste er i gang med at købe øl eller søge skygge under dagens insisterende sol. TV-2 er underlægningsmusikken til vores alles samvær, og det er tydeligt, at menneskemængden finder sig selv, mens de finder ind i TV-2s univers.

Vi er her alle i dag – de unge, de helt unge, hanekammen, de ældre, de lidt gamle, de fulde og for fulde, og de der arbejder på beruselsen, studenterhuerne, orange feeling og os, som åbenbart har været her til netop dette band for 25 år siden. Alle lader sig smitte af de sympatiske sange og af folkesj ælen, som kommer fra scenen.

Hit på hit på hit – med gæster

Flere steder får jeg gåsehud, men er lidt usikker på, om det er fordi, det er lørdag på Roskilde, om Roskilde-blues allerede er sat ind, om jeg har fået for meget sol, eller om det er de få timers søvn. Og måske er det faktisk fint at være usikker – for TV-2 kan skabe en lyd, som både kan forklare, understøtte og dulme tilstanden. Her bliver man bare begejstret. Og selvom det til tider er svært at tyde alt det, Steffen Brandt siger mellem numrene, kan man se på alle omkring, at her er der noget, der samler os alle.

Vrøvle-boomer med fornøjet fornyelse

Steffen Brandt talte om eksotiske dannelsesrejser til Jylland, om at kysse sin kæreste og om reglerne for fest, fællessang og fællesråb på Roskilde. Han insisterede på at snik snakke ud over publikum – og man kunne indvende, at der godt måtte have ligget lidt mere poesi i ordene. Sætningerne begyndte bagvendt og faldt en smule kluntede ud, uden den rytme, der ellers så ubesværet ligger i musikken.

Men musikken skabte genkendelsesglæde og nostalgi og gav os følelsen af sikker lykke, præcis som for 25 år siden. Og der er sket noget. De nye fortolkninger og samarbejder med musikscenens nye generationer løftede koncerten fra kliché til nutid. Eee Gee, Zar Paulos Emil Vammen og Mumle gæstede scenen og gav koncerten et tiltrængt friskt pust – og da “Verden fra forstanden” blev fremført sammen med Zar Paulo, lå der en vigtighed i ordene om en verden i ubalance.

Her var virkelig fællessang mellem os alle.

Tekst: Katrine Rom Bøgehøj
Foto: Signe Elisabeth Sloth