Reportage

Samsø Festival 2026: Du kom med alt hvad der var dig

Fra Poul Krebs’ åbningsbal til Benjamin Havs familiefest – mød musikken, solen, magien og menneskene, der gjorde Samsø Festival 2026 til noget ganske særligt

Samsø Festival er klart bedst, når du har afsat et par dage inden og et par dage efter, til at danse ind i festival livet og kravle ud igen.
Derfor starter festivalen også for mit vedkommende med, at være fra om mandagen selvom festivalen officielt starter onsdag og uofficielt, officielt allerede om tirsdagen.
Dagene hedder fra d.15-18/7 men deres program er altså fra d.14/7.
Så vidt jeg ved, er Samsø Festival ret unik med den slags indforståede, tjuvstartende overraskelser.

Så efter mange års dansetræning med festivalen, overvejer jeg allerede at smide alt hvad jeg har i hænderne og tage afsted om fredagen, men lad nu det ligge, jeg ankommer mandag, hvilket mange andre også gør.

DOBBELT OP

Selve øen der er befolket med 3.617 og rummer op til 350.000 turister og gæster årligt, langt de fleste i sommerperioden. 
I uge 29 hvor festivalen afvikles, fordobles øens antal, det kræver sin ø og befolkningens tålmodighed, så logistik med færgefart, toiletter, overnatning og mad bliver muligt.

Samsø Festival er med sine 36 år en erfaren og velsmurt én af slagsen.
Mens jeg og mit team nyder Ballen bys kulinariske vidunderligheder på Skipperly (et absolut must, at spise på) er byggemand Bob og hans mange frivillige tro duser, i fuld gang med at samle festivalsættet og vi går hjem i bedste lalleglade fraggeltilstand og bum..festivalrammerne, står nærmest allerede klar.

Samsø Festival spænder bredt fra det æstetisk billedsmukke, som er et klassisk Skagen maleri værdigt til, ja, folkeligt fraggelland hvor man er iklædt plastic hawaikostumer, julemændsdragter eller går all in på cowboy looket med hat, støvler og spore.
Der er plads til det hele, også børnene OG hundene…du må medbringe op til 5 stk af slagsen, af de sidstnævnte.

SOLGARANTI

Alle som har været på Samsø før ved, at øen har solgaranti og denne sommer er ingen undtagelse.
Vi vågner i teltene og vælter ud i havet, som er et stenkast fra diverse forskellige måder at sove på.
Bare i mit team, spænder vi fra at sove på den helt tynde yogamåtte, til edderduns madrassen.
Det er en luksus at bo så tæt på strand, solopgang og hav og selvom langt de fleste vælger at være på festivalens camping, eller som en af de 1700 frivillige på medarbejder camping så har vi fået plads på den meget, meget eftertragtede Ballen Strandcamping som ligger i det lune hjørne af pladsen.
Her er der respekt for festfri zone efter kl 22, hvilket er uundværligt hvis man er børnefamilie, er på arbejde på festivalen eller af andre årsager, bare gerne vil give sig selv den ekstra luksus det er, at kombinere sin festival med sommerferie ved havet. 

Som et krav fra folket, er der en meget fast tradition for at bandet Roger & Over spiller på Samsø Festivals scene Forsamlingshuset om tirsdagen. Forsamlingshuset ligger sammen med bod-gaderne og kan benyttes uden armbånd.
Claus Kolling og hans band er en publikumsmagnet, der er festgaranti, gavtyvssmil og tale, det er en koncert med en glad umiddelbarhed, som alle smittes med af. 

Samsø Festival har rigtig mange musikere som enten lægger et par dages ferie op af deres jobs på øen eller er så heldige at skulle spille med i flere bands, spredt ud over dagene.
Det skal f.eks Troels Skjærbæk der som bassist spiller med i “De store” i forsamlingshuset og senere med Poul Krebs. Det gør Palle Hjorth, måske bedre kendt som Orgelkongen som vi ser på scenen også med Poul Krebs, og senere med Peter Sommer. Der er også guitaristen Vicky Singh der spiller med Maja og de sarte sjæle og senere med Gnags. 
Sidstnævnte Vicky Singh gav todelt interview som giver indblik i, at det ikke bare er os publikum der ser dobbelt, men at der ganske vist, er mange af de samme professionelle musikere, som vi ser på de store danske scener og festivaler.

FÆLLESSKABSFESTIVAL

Festivalen har et slogan som Danmarks Hyggeligste og kunne sagtens også prale med at være den mest imødekommende, tillidsfulde og kærlige festival.
Overalt er der smil, hjælpsomhed og fællesskaber og det fra folk, man aldrig i sit liv har mødt hinanden før.
Det er muligt at oplade i naboernes telt, man holder øje med hinandens børn, der deles jordbær og glade kram, komplimenter hænger løst i tungebåndet og teltene har dæmpede,  lystne støn.
Jeg er sikker på, at fik alle til opgave at skrive ind, og dele mindst én oplevelse hvor en lignende blev beskrevet, ville det kunne blive til en opløftende bog, af slagsen. 
Jeg selv, ville fremhæve det øjeblik hvor jeg lå på stranden og endte som hundepasser for par, som pakkede telt sammen, selvom jeg aldrig i mit liv, har set og mødt hund og par før. 
Det er da noget ganske særligt.

Det er som om øen i sig selv emmer overskud og kærlighed, som siver det op fra jordens dybe muld.
Derfor er det også helt som det skal være, at det er vores allesammen lune og varme Poul Krebs som skal åbne det officielle festival bal.

Solen har sat sig fast og sommeren vælter ned over os på pladsen, musikerne sveder så det driver. Han og bandet leverer selvfølgelig alt det vi drømte om.
Bergs stemme og musik overtager derefter på scenen Brisen og det er SÅ dejligt overskueligt at der “kun” er to scener på festivalpladsen. 
Når det ene band spiller, gøres det andet klar og vi kan gå frem og tilbage, som var vi en tenniskamp. 
På trods af, at der kun er to scener, er det umuligt at udsætte sig selv for musikkens bookede overflødighedshorn af danske kunstnere og koncerter, for festivalen tilbyder så meget mere end musik. 
Men inden jeg fortæller lidt om det, skal vi lige runde festivalens første store koncert:

HOLD KÆFT HVOR ER DET GODT ★★★★★★

Hugorm med Morten Gorm, Arni Bergmann og Simon Kvamm går op i en højere enhed. Der er SÅ mange anderledes greb ved deres koncert udførelse, at det er et kongeligt teater værdigt.
Sceneopbygningen som er bygget højt op af bagscenen, kan forvandles til storskærm i to niveauer og forskudt. Bandet kan bevæge sig rundt på det og de spreder sig så godt ud, at man helt glemmer, at de kun er tre. 
Der er smæk på dramaturgien men aldrig så meget, at alle ikke kan følge med.
At ankomme med bind for øjnene til sin egen optræden og starte med ryggen til, for at tydeliggøre hvor stor en tillidsøvelse det er, at stole og håbe på, at nogen – her publikum, griber én, -og stadigvæk er der, når man vender sig om, det er stort!
Det er SÅ effektfuldt og selvfølgelig får vi også opgaven at vende os om, så kan det godt være, at rigtig mange bands beder publikum om at sætte sig ned og springe op, hvilket Hugorm også senere gør..men, jeg har aldrig oplevet et band bede publikum om at vende sig om.
Vi gør det, hele koncertpladsen og det er sjovt at lege med. 
Igennem hele musikoplevelsen er der opgaver som involverer os som publikum med klogskab og humor, som jeg ikke vil spoile, det skal opleves.
Musikken og teksterne står for sig selv, og holder hele vejen og at opleve dem live med de dramatiske og underholdende elementer gør, at koncerten løfter sig ud af mængden og Simon får helt ret: “Hold kæft hvor er det godt”. 

Stilsikre 6 stjerner herfra. ★★★★★★

SAMSØ FESTIVAL FOR BØRN

Aftenens program flyder videre og mange høres referere til deres oplevelse med Andreas Odbjergs starquality og velsmurte koncert, hans stemme, ørehængende musik, de udsædvanligt gode musikere, den farverige lysopsætning. 
De eneste som må gå grædende og skuffede i seng, er de mange børn som simpelthen ikke kan holde sig vågne, til hans programsatte tidspunkt kl 23:30.

Det er snart glemt og tilgivet, for næste dag er det Luftens Helte som åbner dagens program og hvem bliver ikke henført og berørt af Disneys lydunivers?
Store som små.
Det er en gave fra det 20 personers store, velspillende big band, som på deres allerbedst indlevende, nørdede, kærlighed til filmmagiens verden, fortryller os alle. 

Der var mere for børn og barnlige sjæle, for karismatiske Elisabeth tilbyder Disco Dasco på Brisen og selvom varmen kalder på en tur til stranden, så er der alligevel mange, der kommer forbi til en legende svingom og vi andre, der ikke har været vores træning tro, bliver lige høvlet igennem og samvittigheden er igen i vater, inden den igen udfordres og der valfartes til slushice maskinen, som tilbyder uartigt kølige forfriskninger med alkohol.

Der er i år på Samsø ingen MGP som der ellers har været i mange år, alligevel hører jeg ingen omtale savnet og det skyldes måske, at programmet er klogt booket, så alle behov alligevel mødes.
Katrine Bille band smitter med gode sange, glæde og skøn energi og er et sikkert kort at have på hånden ,i forhold til positiv stemning og genkendelig DR børneTV koncert.

GOOD OLD

Med bands som Danser med Drenge, Tøsedrengene, Madsen, Peter Sommer, Smukke Møller, Poul Krebs, Gnags og Lilholt er der gang i vidunderligt, genkendelig musik og sange som også tiltrækker festivalfolket. Vi synger med og hopper i en musikalsk tidsmaskine som virker, som stadig kan være mulig at nyde i meget lang tid fremover. Heldigvis.
Selvom Lars Lilholt mener, at det nok var den mest kogende, varme koncert han har spillet i hans tid, så virker han ualmindelig oplagt og hans band er som altid, de vildeste spillemænd som stemningsskaber langt ud i os. 
Stor respekt herfra.

LIDT LÅNT, LIDT BLÅT, LIDT NYT, NOGET GAMMELT

Som til et dejligt sommerbryllup har bookingen på Samsø Festival også udover noget gammelt, noget lånt, lidt nyt og lidt blåt.
Man må bestemt påstå, at alt hvad Queen Machine kommer med, er noget lånt. 
Hele musikkataloget, Freddie Mercurys bevægelser, tøj og overskæg…og stemme. 
Jeg kan slet ikke høre Queen mere, uden at høre Bjarke Baisner.
“OH MY” deres sceneshow. 
Det er SÅ gejlet og dramatisk med deres synkron bevægelser, hvor Peter Møller Jeppesen, Henrik Østergaard og Jens Lunde flere gange kommer ned af sceneopbygningen, det virker og det føles som om de, som bandemedlemmer ankommer direkte ud til os. 
Det er voldsomt.
Paolo Romano styrer de kendte rytmer bag trommesættet – heller ingen slinger i valsen der.
Jeg kan kun forestille mig, at der er mere show over bandet Queen machine end der var med det originale band. AND I LOVE IT.
Det er jeg ikke alene om.
Der er fed fryd som højlydt kommer til udtryk blandt publikum, når de forskellige numre genkendes og spilles og også når, forsangeren Bjarke igen og igen ankommer i det mere fantastiske outfit, efter det andet. 
Han slutter af, i helt i tætsiddende sølvpallietglimmerdragt hvor hele brystkassen eksponeres i et meget veltrænet et, af slagsen. 
Kongekronen og kongekåben luftes også, da han og bandet modtager den meget velfortjente hyldest efter deres vanvittig, velspillede koncert.
De er den anden koncert jeg når at høre hele koncerten af og jeg kan derfor også smide 6 meget selvsikre stjerner, efter deres koncert.
De må ved Gud og fædreland, da være det bedste kopi Queen band, i verden!

★★★★★★

Det er helt sikkert Østen som rammer det lånte blå, med melankoli og inderlighed i sine melodier finder det vores hjerter, så de skal holdes om og øjenkroge bliver fugtige. 
Jeg finder mig selv i det irettesættende hjørne, overfor to festival fulderikker som ikke har opdaget, at hele pladsen foran hans koncert holder vejret, til den smukkeste tone af cello og violin. 
Det skal ikke blive baggrundsstøj til fadøl.
Det er bare så smertefuldt, smukt og stor musik.
Østen giver sig fuldt ud, både i musikken, teksterne men også helt konkret til publikum. 
Han lader sig bærer ud til publikum over hænder af tillid, mens han synger videre. 
Det har jeg ikke før set på Samsø Festival.
Det er ikke sidste gang, jeg er til koncert med ham og jeg ærgre mig over, at jeg ikke nåede at få det hele med.

Som noget nyt, har festivalen inviteret musikerne Omar, Rosa og Sofie1998 alle tre navne, der har hits der spilles i radioen lige nu. 
3 kunstnere jeg ikke selv, hverken har ansigt på eller koncert oplevelser med, før nu.
Jeg har fået lektier med hjemmefra, uafhængigt af både min mor og min far. 
Jeg SKAL høre Rosa og særligt lægge mærke til hendes nummer “skyklapper”, tjek, det får jeg gjort og hun har overraskende mange hits og er en fryd at høre på.
Sofie1998 er da det sødeste menneske jeg længe har mødt, hun er så nærværende og lige dén sødme og det nærvær, har hun også med sig på scenen. 
At hun så også er badass, sej og har masser på hjerte som hun udtrykker i sin musik, gør hende bare endnu mere spændende, hende skal vi se og høre meget, meget mere til.
Omar har samme imødekommenhed, når man møder ham backstage og han tager sig tid til interview, lige efter sin koncert. 
Folkets omtale af hans koncert gik begge veje og har muligvis noget at gøre med, at vi er alt vi har med os og det spejles i det, vi ser og hører.
Jeg er vild med hans tekster og lyd, derudover er han fra mit hood, Aarhus V og jeg knuselsker rap. 
Vi kan høre ham igen, til Århus Festuge lige om snart, jeg har sat kryds i kalenderen.

DU KOM MED ALT DET DER VAR DIG

Katinka fik vi lov at møde inden hendes koncert (se video her på siden) og ved nu, at hun er stor fan af Peter Sommer. Hendes koncert var endnu en oplevelse, ud over det sædvanlige. Så intens, så god lyd, hendes bagtæppe var med forrevne blonder i hvidt og et stort custommade hvidt hjerte i stof, hang med og jeg blev overrasket over, hvor mange mænd der stod og sang med. De kunne hendes tekster udenad. Katinkas ordleg er mere end interessant og får os til at stoppe op og lytte ekstra efter.

The POWLS rammer noget, som kan starte enhver kedelig mandag, til en storslået, vanvittig fest. De mener selv, det har noget med, at de fejler og tør kaste sig ud i skæve. The POWLS er altid godt selskab.Hør dem beskrive dem selv, på vores interview som fandt sted i klitterne, bag den største scene Bølgen på festivalen. 

Hjalmer kom også med alt der var ham. 
Hans tekster, melodier, charme og rå ærlighed berører.
Det var unikt at få lov at interviewe ham inden koncerten og fascinerende at observere og møde den flakkende kunstnersjæl, han også er. 
Han er også den eneste kunstner som folk der ikke har været med på festivalen, har skrevet og spurgt mig om. 
Hvis du først er blevet ramt af Hjalmars univers, tror jeg det er en livslang kærlighed. 

Min hele 3. koncert oplevelse blev med Dj Aligator og var for mig og virkelig mange andre, måske mest yngre, en kæmpe fælles dansefest til upbeat rytmer.
Vi smed trøjer, byttede briller, blev underholdt af lysshow og smukke dansere i discokugle tøj. Aligator stod på et podie og styrede slagets gang. 
Hans koncert var lige en liga mere international, end mange af de andre og det var noget særligt, lige at få fornemmelsen af, at være til koncert i New York, Berlin, Paris, Dubai eller var vi i Marina Bay.
En troldmand i ægte fest, hvor tid og sted forsvinder. 
Det var så tiltrængt med den slags fest iblandt de mange andre koncerter. Den her kom til sin ret i fredag nat.
Igen en koncert, jeg må give 6 velfortjente stjerner. ★★★★★★
Han sætter ord på sin musik i interview, andetsteds her på siden. 

Annika Aakjær får sat lidt ord på den røde tråd, jeg efterhånden har formet tanken om og mærket fra festivalens start. 
At vi oplever det, vi er og har med os og Samsø festival får folk til at turde, til at nyde, til at klæde sig ud og gakke igennem, til at lade mobilen blive hjemme, til at række ud, til at fejle, til i det hele taget at være dem, vi er. 
Der er plads til livet og Samsø Festival er en vidunderlig ventil for det hele.
Annika Aakjær starter sin koncert med at give sin bøllehat til en fra publikum, sikke en gestus, når nu vi ved, hvor meget hun holder af lige præcis den.
Selv Benjamin Hav kalder festivalen for livets festival, hvilket den ér, i al sin miniput udgave. 

FANGET PÅ ØEN

Indimellem hans vidunderlige, wonderkoncert fortsætter han med, at minde os om, at vi er fanget allesammen her på øen, for det er for sent på natten, til at færgerne sejler. 
Hvor heldigt og hans ordstrøm fortsætter: “Øen er livet. Vi kan godt lide at være i live og husk at alle dealer med noget, så bær over med hinanden, spørg hinanden om vi kan hjælpe med noget…” og i bedste Benjamin Hav`sk stil, twister han den lige med et smil og siger: “at vi jo kan starte med, at byde på kartofler”. 
Han kender Samsø, han kender sit publikum og lytter I med, til vores interview, kan vi også få indblik i hvad meningen med livet er, ifølge Hav.
Benjamin Hav og familien slukker og lukker festivalen år 2026 og hvilken festival i år. 
Der er traditionen tro, fyrværkeri og dans til den lyse morgen i beachbaren

Der er så mange oplevelser på Samsø Festival og festivalen garantere musik, sol, strand og vand…lige midt i Danmark. 
Hvilket er helt korrekt beskrevet, dertil kan tilskrives flirt, god mad, spændende samtaler, dans og drama.
Helt som det skal være. 
Regnen øser ned rundt om os i skybrud og ikke en dråbe, rammer festivalen. 
Der er så magisk på Samsø.
Det var i år en festival på kogepunktet og jeg har slet ikke fået fortalt om de charmerende Sømænd som spillede på Brisen og Gnags og Zar Paolo og Jonah Blacksmith på Bølgen som festival folket var mere end begejstrede for..
I det hele taget har festivalen ramt en booking, som de én til én, gerne må gentage igen næste år så vi kan nå at få alle koncerter med eller bare opleve det hele igenigen.

Af: Signe Kjær Høiberg