Texas er et af danskernes absolut mest efterspurgte udenlandske bands, når det kommer til ønsker til live-optrædender. Ja, skulle du være uvidende om, hvem pokker der er tale om, så er Texas jo dette her skotske band, der ramte international stardom med “I Don’t Want A Lover” i slut-80’erne og op gennem særligt 90’erne har de således blot ført stafetten sikkert videre. Anført af frisør Sharleen Spiteri, der fik den glimrende idé at forme dette orkester, og som er en rigtig spradebasse live. Altid garant for en joke eller satirisk henvendelse til publikum. Det er altid en oplevelse at høre den karakteristiske skotske accent mellem numrene og så ellers perfekt amerikansk/engelsk udtale til selve numrene. Apropos frisør, så klip til 2001 og 2005, hvor Texas tryllebandt SmukFest fra Bøgescenerne. Kort tid efter blev bandet pludselig sat på pause, og man kunne frygte, at det var det. Ikke desto mindre var der positive nyheder i 2013, hvor Texas rejste sig fra hvilekupeen, og udgav ny musik og har været “Danmark regulars” lige siden. Det er dermed i år 20 år siden, at Texas var på SmukFest sidst. 

Den farlige scenekant

Klokken slog 21.30 og ind kom Johnny, Cat, Tony, Eddie og Sharleen. Ikke noget krukkeri med at slippe “stemmen” ind på scenen til sidst. Retvisende for dengang det hele startede, så var Sharleen dog i vokalmæssig venteposition, for de klassiske indflyvningstoner til “I Don’t Want A Lover” skulle lige klares først. Publikum var på dupperne fra start og skrålede løs i nostalgiens tegn. Straks efter “Southsides” allerstørste hit røg Sharleen ud og sikrede sig publikums gunst. Hun undlod dog ikke at bemærke, at Stjernescenen var lidt særligt bygget op således, at hun jokede med, at stiller hun sig helt tæt ud mod masserne, så er hun yderst i én af stjerneformens spidser. “It’s a f*cking death trap”. “If I go down, just send me back to the UK”, lød det tørt fra Sharleen. Hun har allerede sat stikket i til publikum, og dette unikum af et menneske bør tildeles udødelighedssprøjten som den første, når den engang bliver frigivet. Hende kan verden sgu ikke undvære, som den ser ud nu. Den 57-årige dame har en energi og udstråling som ingen anden.

For filan, hvor der blev “lållet”

Festlighederne fortsatte med “Halo” og “In Our Lifetime” og den føromtalte nostalgi, som publikum var kommet for, ja, den osede bare for fuld pedal ud over skoven. Responsen fra den massive flok i skoven var ikke til at tage fejl af. Som et fælles kor blev der “lållet” The White Stripes’ “Seven Nation Army” tilbage til “texanerne”. Cat Myers var ikke sen til at stemme i på trommer og Tony McGovern fyrede et par riffs af i samme stil. Samhørigheden var på plads, og Sharleen var helt paf. Ja, alt tydede på, at dette bliver a night to remember. Faktisk var det svært for bandet at komme videre i teksten, for responsen fra skoven var høj og massiv. “Can you dance?”, spørger Sharleen omsider. “If you don’t mean it, then just go home and listen to the records”, lyder det sarkastisk fra frontkvinden. Publikum var helt oppe at stege. Kærlige irettesættelser var noget, der kunne få smilene frem, og så dansede publikum, det bedste de havde lært til tonerne af Dan Penns “Keep On Talking”, der skulle blive det første af to cover-numre denne aften. 

Sluk lyset

To arme i vejret, som var Sharleen en fodboldspiller, der allerede i pausen mellem to halvlege havde så stort et forspring, at sejren var i hus. Ja, rent symbolsk havde Texas allerede sejret, men cifrene skulle blot blive endnu større. “Summer Son” er en af Texas’ allerstørste kommercielle succes’er og i Skanderborg trækroner lød den decideret himmelsk. Frisk og vital, som var den skrevet til denne lejlighed. Publikum istemte det klassiske klap, og det blev tydeligt , hvem der har oplevet Texas før, og hvem der klappede forkert. Den humoristiske Sharleen fortsatte ufortrødent sin interagering med publikum. “This summer my youngest daughter has left home. FINALLY, thank God! Now she faces paying her own bills for the first time. Maybe that will learn her to shut the f’cking light of”, grinede Spiteri. Ja, altså vi danskere forstår så udmærket det engelske sprog, også med en dyb skotsk accent – thank you very much Will Smith. Det ved Spiteri godt, for hun har et solidt kendskab til danskerne. Sharleen mindedes første gang Texas spillede i Danmark og herfra lød en stor tak til danskerne, som har haft bandets ryg lige siden. “We love playing in Denmark”, lød det fra aftenens altoverskyggende hovedperson. Hun havde publikum i sin hule hånd og fik også folk med på at synge “Go Go Eddie” til at muntre den stille pianist Eddie Campbell lidt op. 

Tænd lyset

Så blev det tid til mere voksenskældud, for Sharleen havde lige et horn i siden på massernes dansemoves fra tidligere. “I’m not impressed”. “Do like this”, lød det, og så viste Sharleen, hvad hun ville have. “Not like this”, skød hun og viste nogle slappe og intetsigende vrik. Tidligere på dagen havde der været stand up show på Bøgescenerne. I virkeligheden var der langt større grin i skoven her ved 22-tiden takket være en vis skotte. Danset blev der til “Let’s Work It Out”. En akustisk version af “In Demand” fulgte i måsen på “When We Are Together”, og her kom Spiteris vokal til umenneskelige højder. Hun kunne med lethed synge hele skoven op. Undervejs bad hun folk om at tænde lyset fra deres mobiltelefoner og lod de mange stemmer stå for “Yeah Yeah Yeah”-frasen fra samme sang. “Have you had enough or do you wanne f’cking go on?” var aftenens mest overflødige spørgsmål fra Spiteri. Fra ned i tempo til en rytmebanger i form af “Mr. Haze”, som nostalgikerne ikke lige kendte. Den er også blot fire år gammel, men er “Hi”-albummets stærkeste kort. Den gik rent ind og genremæssigt trak den muligvis nye tilhørere til, for foran Stjernescenen var der nu godt pakket. Aftenen blev rundet af med et arsenal af “Black Eyed Boy”, “Say What You Want” og “Inner Smile”. Mage til bagkatalog, altså…

Fodboldsnak

Flere gange under denne totaldominans slog den gode Sharleen armene ud med et udtryk i ansigtet som en italiensk fodboldspiller, der nonverbalt forsøgte at bortforklare en grov tackling. Ja, vi bliver lige i forboldterminologi, for det er bedst sådan, at jeg kan forklare, hvad det var for en symbiose, der var på SmukFest denne aften. Mere fodbold var der i øvrigt også på bagvideoen under “Let’s Work It Out”, for en af verdens bedste angribere gennem tiden, nemlig franske Thierry Henry, var at finde bag rattet i en Porsche med Spiteri ved sin side. De to har været naboer i flere årtier, og den gode Henry er endda gudfar til hende, der skal lære at slukke lyset. Nå, vi skal tilbage på det musikalske spor, for Texas sagde tak og forsvandt ud bag til, men kun for en kort periode. Ind igen til en øredøvende applaus. “Tony’s gonna play two chords, and if you don’t know the song this instant, then you should go home – I’m serious”. Ja, der var lige plads til endnu et cover i form af Mark James’ “Suspicious Minds”, som Elvis Presley gjorde berømt. 

Klip armbåndet

Her var den, SmukFest!!! Årets med afstand bedste koncert. Folk var helt elektriske, og vidste nærmest ikke, hvad der havde ramt dem. Til festivalledelsen: Genbook og tilbage på Bøgescenerne med Texas. Til publikum: Klip bare armbåndet for i år. Det bliver ikke større fra nu – sorry søndagsoptrædende. Koncerten var simpelthen unik i sig selv, men udmærkede sig også ved, at al snak om hist og hint blandt publikum for en gang skyld var gemt væk. Jeg vil slutte af med endnu en fodboldreference og sige, at det er lige før, at jeg overvejer at heppe på Skotland, når Danmark er værter for VM-kvalifikationskampen til september. Så stærk var Texas’ gennemslagskraft denne aften! Og så var der ikke engang plads til “Getaway”, “The Conversation”, “So Called Friend”, “Everyday Now”, “After All”, “Tell That Girl”, Can’t Resist”, “Start A Family”, “Put Your Arms Around Me”,  “Detroit City” og hvad de allesammen hedder.

Sætliste:

I Don’t Want A Lover

Halo

In Our Lifetime

Keep On Talking (Dan Penn-cover)

Summer Son

Let’s Work It Out

When We Are Together

In Demand

Mr. Haze

Black Eyed Boy

Say What You Want

Inner Smile

—

Suspicious Minds (Mark James-cover)

★★★★★★

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen.

Foto: Allan Niss, FotoNiss.dk