Kultur Anmeldelse
Gåsehud og guldlys på Aarhus Teater med Hans Zimmer lydunivers
3000 bloklys, gyldne tapeter og Hans Zimmers episke lydunivers spillet live af Admeta Strings – Music Magazine var i Aarhus Teater, da Candlelight Concerts fik dansk premiere med gåsehud på programmet
Aarhus Teater lagde rammerne til første Candlelight Concerts fra Fever søndag d. 30/8 26 kl 16:30. Music Magazine var med, da de fire musikere fra Admeta Strings gik på scenen.
3000 BLOKLYS
Det er noget af en sanse oplevelse at træde ind i Aarhus Teater som i dagens anledning er dekoreret med 3000 look-alike bloklys.
På vej op af de mere end 100 år gamle trapper, til vores pladser er der tændt lys. Også trapperne på vej op på scenen, er dekoreret med tændte lys og rundt om de 4 siddepladser som musikerne skal sidde på, er der også fyldt med tændte lys i flere niveauer.
Lyset reflektere de smukke guldtapeter og guldfarvede dekorationer i den gamle sal.
Det er som en gylden drøm og selvom der godt kan gå lidt Harald Nyborg tanke i, om de har købt hele LED-vokslys lageret, så er det effektfuldt og ville være helt umuligt med ægte stearinlys, både pga brandfaren, men også pga den varme de ville afgive.
Candlelight Concerts by Fever er efterhånden ret så kendt for at have klassiske koncerter de smukkeste steder i verden og nu er turen nået til Aarhus Teater.
At vi er mange der også vil rejse langt, for at få lov at opleve Hans Zimmers lydunivers spillet live, er heller ingen hemmelighed og mon ikke det er med vilje, at det lige præcis er med ham, at de fire planlagte candlelight concerts, startes ud med.
Køen foran teateret, er så lang som jeg aldrig har set den før.
Hvilket jeg tager som tegn på, at her er et publikum som er rejst langt for at opleve koncerten.
Stam publikummet i Aarhus, vil vide at begge fløjdøre åbnes på samme tid og at personalet er hurtige, til at guide folk på plads.
Der er ikke nummererede pladser men vi guides til at sidde i zoner.
Jeg selv, kan vælge mellem række 1 til 8.
Jeg vælger række 4, midtfor.
Læs også:
VIP BILLETTER
Vi er flere som falder i snak.
Mange har troet at de havde købt katten i sækken, fordi hjemmesiden var så uvant svær at hitte rede i.
Folk troede de var blevet snydt fordi flere oplevede ikke at have modtaget billetten efter køb og flere oplevede, at få standard svarmails med ordlyd som: Hope you enjoyed the concert (og det altså før man overhovedet havde sat sig i sædet) selve de smukke reklamespots var også meget AI-agtige og flere igen, tog kontakt til Aarhus Teater, som jo desværre ikke kunne hjælpe, da det netop ikke er dem, som står for koncerterne.
Det skal dog siges, at det må være noget af et logistisk arbejde at sætte sig for, at afholde klassiske koncerter i så æstetiske, udsædvanligt smukke locations på tværs af lande.
Så hatten af for, at de alligevel får det til at ske.
Nu sidder vi her og alt er godt, så på en eller anden måde får det os måske til at føle os endnu mere heldige og særlige, at det lykkes at få adgang til oplevelsen.
POPSTJERNER
Det er Admeta Strings som er aftens girlpower “popstjerner”.
En ophøjet stjernestatus de selv fortæller de ikke ofte får lov at opleve at have, når de spiller med i symfoniorkestre.
Det har de jo ret i, ofte er sådanne orkestre gemt væk i graven, så de høres men ikke ses.
De 4 kvinder er klædt i klassisk sort og med fare for, ikke at have styr på, hvad deres instrumenter hedder, så ligner det for mig, 3 violiner og en mindre cello.
Det anderledes ved denne klassiske koncert er klart, at de tre af kvinderne på skift, fortæller lidt mellem hvert nummer.
Det er en fornyelse som andre klassiske koncerter gerne må tage til sig.
At de så også var gode til at dele af deres egen følelser i forhold til musikken og det at vi var fælles om denne smukke oplevelse både, æstetisk og musisk, gjorde det hele meget levende og nærværende.
GÅSEHUD
Der er episk swung over Zimmers lydunivers og jeg tror jeg meget tidligt i livet fik ørerne op for ham, da jeg er særligt glad for stor, grandiose musik som spiller på alle følelser.
Måske det var til filmen Twister eller måske til True Romance..eller Thelma & Louise, selvom det er de sidste mange års soundtracks der har gjort den helt store forskel, som man også kan se at andre har oplevet kva hans mange nomineringer.
Det at bygge en stemning op, uden at overspille, men stadig være i baggrunden af stemning, så du ikke opdager at det faktisk er den, der er toneangivende. Det er ægte filmmusik kunst.
Nogle filmkomponister giver handlingen væk i musikken, det gør Zimmer ikke.
Han er eminent til langsomt opbyggende stemning og pludselig har man gåsehudsfremkaldende klimaks.
Gåsehud fik jeg bestemt også, særligt under nummeret fra filmen Dune.
Jeg mærkede også hvordan andre mellem publikum blev rørt og jeg så, at par greb ud efter hinanden.
Der er historiefortælling og dyb mening i Hans Zimmer’s musik, lige der hvor det bliver svært at sætte ord på, men hvor et blik kan fortælle hinanden alt.
De fire kvinder klædte hinanden og formidlede musikken, så vi kunne give os hen og bare nyde.
Jeg er lykkelig for, at have fået denne oplevelse med mig.
Hvis I skal introducere nogen for klassisk musik, må det her være den smukkeste og fineste måde at gøre det på – om det så er filmmusik eller kendte popmusikers lydunivers.
Admeta Strings spiller det så indlevende smukt.
Allerede senere samme aften var der igen klassisk musik som candlelight concert, denne gang med numre fra Ed Sheeran.
Næste gang Candlelight Concerts kan opleves på Aarhus Teater er den 20/9 kl 16:30 og 19:00.
Derefter kan koncerterne opleves i Helsingør Theater (Den Gamle by) i en længere periode fra Oktober 2026 til april 2027.
Setliste d. 30/8:
Interception
Animations film:
Løvernes konge
Madagascar
Krigsfilm:
Don Kirk
Superhelte film:
Batman
Superwoman
Sci fi:
(udover inception som vi startede med)
Interstellar
Dune
Sværd og sandaler-film
Gladiator 2 numre derfra
Sherlock Holmes
Sidste nummer er nummer fra Superman
og ekstra nummeret er et potpourri af numre fra filmene Pirates of the Caribbean.
Hans Zimmer
Er tyskfødt komponist og mere end anerkendt for sin filmmusik.
Oscar nomineringer:
Golden Globe nomineringer:
- 1995: The Lion King(winner)
- 1999: The Prince of Egypt
- 2001: Gladiator (winner)
- 2002: Pearl Harbor
- 2003: Spirit: Stallion of the Cimarron(nominated for best song)
- 2004: The Last Samurai
- 2005: Spanglish
- 2007: The Da Vinci Code
- 2009: Frost/Nixon
- 2011: Inception
- 2014: 12 Years a Slave
- 2015: Interstellar
- 2016: Hidden Figure
- 2017: Dunkirk
- 2022: Dune (winner)
Grammy Awards nomineringer:
- 1991: Driving Miss Daisy
- 1995: The Lion King (winner)
- 1996: Crimson Tide (winner)
- 2001: Gladiator
- 2007: Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest
- 2007: The Da Vinci Code
- 2009: The Dark Knight (winner)
- 2010: Sherlock Holmes
- 2011: Inception
- 2013: The Dark Knight Rises
- 2020: The Lion King (2019)
- 2022: Dune (winner)
- 2023: No Time To Die, Top Gun: Maverick
- 2025: Dune: Part Two, The Tattooist of Auschwitz
Læs også: