Skærsommernat på Teater Nordkraft

Det er klassisk ’Teater Nordkraft’, at der er skruet op for alt det, der får os til at sanse; lydene, som sjældent kommer snigende, lyset, man uden besvær kan få øje på det egentlige i, farver og former og replikker og pointer, som får teatret til at virke vedkommende. Vi er her ikke kun for underholdningens skyld; vi er her, fordi sjælen er ved at drukne i larm – og fordi vi måske får blik for alt det, vi selv kunne være, når vi ser, hvem de andre er.  Det mest klassiske ved forestillingen ’Skærsommernat’, som selvfølgelig er baseret på – eller i alt fald inspireret af Shakespeares ’Skærsommernatsdrøm – er kærligheden som gennemgående tema. Med alt, hvad det rummer. Jalousi, drift, længsel, lykke og liderlighed. Det er glimtvis sanseligt og sødt, og så er det festligt og medrivende – og en forestilling om at forestille sig.

Projektet i teatersalen er nok at vise os, hvor vi er ved at fare vild. Livet er blevet et projekt, som vi helt glemmer, har magiske muligheder. Vi vågner i noget, der kunne være en fortryllet skov til lyden af Vengaboys, og i virkeligheden er der udsigt til sommer og sol, men vi falder for fristelsen og stirrer os blind på de muligheder, de andre har, og så bliver telefonens ringetone soundtracket til det liv, vi ikke lever.

Det er Minna Johannesson, der har stået for manus og instruktion, og det hele er… maksimalt. Det er smukt, har tusinde farver, rene replikker og en historie, man føler bliver fortalt. Thomas Nielsen, Troels Kortegaard Ullerup, Jonathan Stahlschmidt, Laura Kold og Lærke Engelbrecht er overbevisende i deres roller, Søren Hansen er kapelmester og musikken spiller bare! ’Skærsommernat’ er en teaterkoncert, og ingen kunstart der forfordelt; Silke Kirstine Ekmann Kidholm, Nanna-Karina Schleimann og Frederik Sandfeld Madsen og Nickie Johansson kan deres kram, deres bas og deres banjo – og fortolkningen af de numre, der er med i forestillingen, ligger mærkbart fortællingen i hånden på publikum.

“They say, “Dance for me, dance for me, dance for me, oh
I’ve never seen anybody do the things you do before”
They say, “Move for me, move for me, move for me, ay
And when you’re done, I’ll make you do it all again”

Helena, som spilles af Lærke Engelbrecht, vrider sig længselsfuldt og sender lange blikke efter Dematrius, som spilles af Thomas Nielsen, imens hun dvælende fremfører ’Dance Monkey’, så vi kan mærke, at hun gør det for andre end sig selv. Hun står på publikums bord. Mellem shots og sandwich, som bliver serveret undervejs, og på en måde er det hele svært at forklare – og det er det, der er med teater. Det skal ses og høres.

Forestillingen spiller frem til 2. april. Skynd dig. Og ellers så hold øje med Teater Nordkraft; det er det her, de kan!