Adnan og kærligheden

Siden premieren d. 19/6 2026 har han været på landevejen med sin første tour med showet Verdens Dårligste Araber.

En tour, som bliver ved med at blive forlænget, og som derfor har, som det ser ud nu, sidste show d. 20/3 2027 og det endda i Musikhuset Aarhus.

Adnans første liveshow på tour

D. 22/10 2026 var Adnan Al-Adhami nemlig i Aarhus, hvor han havde to shows med Verdens Dårligste Araber, et kl. 18 og igen kl. 20:30, hvor jeg og en veninde havde billet til showet kl. 18.

Det er Adnans første liveshow, og af selv samme årsag kender jeg kun til hans satire fra tv og de sociale medier, og der er jeg vældig godt underholdt. Jeg elsker også, at han går over stregen med glimt i øjet, og jeg er taknemmelig over, at vi stadig kan spidde de svære politiske emner med satire.

Derfor er jeg også ret forventningsfuld uden samtidig rigtig at vide, hvad jeg skal forvente.

Aftenens underholdning foregår i Rytmisk Sal, hvor der er stillet to ekstra rækker stole op, hvilket tyder på, at de to shows på én aften må være mere end populære og udsolgte.

Der er en storskærm med teksten Adnan i en skrifttype, som henleder tanken på Aladdin. Selve scenen er rammet ind med det karakteristiske rød/hvide tørklædemønster, som jeg kender som partisanertørklæde, men som mere korrekt hedder shemagh eller kufiya-tørklæde.

På scenen findes et mini bjerg af sand og en kæmpestor bederulle på stativ.

Der er godt gang i playlisten, da vi træder ind for at finde vores pladser, som er kendte popnumre af f.eks. Shakira, Justin Timberlake og Ed Sheeran og alle i bedste orientalske versioner.

Han har tiltrukket et forskelligartet publikum, det er dejligt befriende. Oftest er de arrangementer, jeg kommer til, ret stereotype, men ikke i aften. Hvilket også fortæller noget om, hvor mange seere der må være til de satireprogrammer, Adnan er med i.

Verdens Dårligste Araber

Han starter hårdt ud med at kaste sig selv og sin familie under bussen med alle de fordomme, der nu kan være om hans arabisk udseende familie.

Han er ikke bleg for at benytte sig af sig selv, hvilket allerede står skrevet i neon med overskriften på hans enmandsshow:

Verdens dårligste araber.

En haram-boy, som han også kalder sig selv.

Haram er et arabisk ord, der dækker alt det, som er forbudt eller ulovligt og upassende.

Som tidligere lærer på en muslimsk privatskole har jeg stiftet bekendtskab med ordet utroligt mange gange, da det bruges i flæng om stort set alt.

Ens undervisning kan være haram, påklædning kan være haram, ens sprog kan være det – det er et etableret ord, som findes i Den Danske Ordbog.

Så når Adnan kalder sig selv en haram-boy, er det, fordi han på mange måder er en rød klud på det traditionelle muslimske samfund.

Netop det bliver et omdrejningspunkt i aftenens show. Så udover at få grinet af almindelig politisk satire, så er der en virkelig stor portion indhold, som har en personlig alvor, som gør salen helt stille.

Vi lytter efter.

Vi berøres.

Det er rystende, at det skal være SÅ vildt at springe ud som homoseksuel i dagens Danmark, men det er det.

Verdens Ærligste Araber

Det er en yderst ærlig og sårbar Adnan, vi møder, og som deler de personlige svigt og savn – og som deler de uretfærdigheder, som vores politikere også sender asylansøgere, tilflyttere og børn af lovligt sammenførte familier.

Han spidder sin farmors arabisk-danske, som nærmest kan fylde en ordbog i sig selv. Vi underholdes med hendes stemme, der præsenterer ugens madblad fra Føtex. Han viser kortfilm af sig selv som dansende dreng, som nyder at maxe ud med et håndklæde som langt hår og model-poses, som kan gøre ethvert Vogue-magasin misundeligt. Han fører os ind i den tragikomiske verden, det er, når man ligner en, der har en kultur, som man ikke kan de indforståede regler i, og de forviklinger det giver. Han gør grin med de voldsomt billedrige floskler, det arabiske sprog indeholder, og som, ikke uden fnis, egner sig til direkte oversættelser til dansk.

Han har et par gange remsesange, vi får lov at synge med på, og på den måde underholdes vi aftenen igennem.

Mange kulturer har en overtro, særligt ved sygdom, som mødre kan kurere, som er vidunderlig lige til højrebenet at gøre grin med, og det lykkes også Adnan at flette det ind i showet.

Marie Krarup bliver også lige luftet, fordi hun seriøst forsøgte at få Adnan anklaget og undersøgt for asylsvindel, selvom han aldrig har været asylansøger. Hun forsøges hjulpet af hans mor, da Adnan får delt med sin mor, at Marie Krarup er syg i hovedet, og ved en ”telefonoptagelse” lytter vi med.

Så det er en skøn blanding af underholdende snak direkte fra Adnan til os fra scenen, filmklip på storskærmen, lydoptagelser, sang sekvenser og besøg af en mavedanser. Han får også enkelte gange henvendt sig direkte til publikum – til denne aftens show kl. 18 er det Per på første række, som han henvender sig til, samt en mand, der ret tidligt i showet skal ud og kaste med gul lasso. Et udtryk jeg ikke før har hørt om det at skulle tisse – det tror jeg heller ikke Adnan har, men han kvitterer ret kvikt med at kaste et helt fed hvidløg hans vej.

Det er rigtigt, at han rammer hjertet som lovet i sin omtale af aftenens indhold, og at anden halvdel af showet møder os med en kærlighed og taknemmelighed til sine søskende, som ikke slog hånden af ham, da han sprang ud med sin seksualitet. Han deler sin egen private kærlighed, det at han skal være far og også skal giftes.

Vi fejrer det sammen med ham og går varme om hjertet ud fra salen og taler om Adnans mod.

Han måtte godt optræde fast i Musikhuset, og heldigvis kommer han igen. Godt nok først til marts i 2027, og det er nok vigtigt allerede nu at booke billet, for han er en populær mand.

Anmeldt af :Signe Kjær Høiberg